Chokolademousse med brombær og italiensk marengs.

I sidste uge fik jeg lov til at lave mad til en ordentlig flok journalister og bloggere til et event for Svanekøkkenet. Ud fra eventet kunne jeg også hurtigt regne ud, at størstedelen af de spisende også ville være kvinder. Og hvordan vinder man nemmest kvinders hjerter? Chokolade. For at give den lidt ekstra fik den en gang italiensk marengs på toppen.

Jeg er ret stor fan af chokolademousse. Det kan jo også varieres i nærmest det uendelige. Endnu en fordel er, at du kan lave den i god tid. så du ikke skal bekymre dig så meget, når gæsterne kommer. Dog vil jeg måske vente med komme marengs og bær på til lige før servering. Det hele kan i hvert fald klargøres i god tid. Jeg synes også moussen bliver bedst, hvis den får lov til at stå ude af køl i en halv times tid før servering.

Chokolademousse med brombær og italiensk marengs.

Chokolademousse

  • 4 æggeblommer
  • 100g sukker
  • 3 æggehvider
  • 100g mørk chokolade
  • 1dl fløde

Hak chokoladen groft og smelt den over et vandbad.

Pisk æggehviderne stive. Herefter pisker du æggeblommer og sukker til en tyk æggesnaps. I en 3. Skål pisker du fløden let stiv.

Vend chokoladen i æggesnapsen og sørg for den er godt fordelt. Kom herefter flødeskummet i. Til sidst vendes de stive æggehvider i.

Kom chokolademoussen på køl og lad den sætte sig i hvert 2 timer.

Brombær

  • 125g brombær (plus friske brombær til anretningen)
  • 2 spsk sukker
  • 0,5 vaniljestang
  • 0,5 dl vand

Kom alle ingredienserne i en gryde og kog til brombærrene er kogt en anelse ud. Køl. Sørg for at flække vaniljestangen og trække kornene ud først.

Italiensk marengs

  • 4 æggehvider
  • 300g sukker
  • 1 dl vand

Kom 250g sukker og 1 dl vand i en gryde. Kog til massen er 118 grader varm.

Pisk æggehviderne stive med 50g sukker og kom herefter den varme sukkerlage i under omrøring i en fin stråle. Blive ved med at piske til den er blevet kold. Det kan tage lidt tid. Ellers er der chance for at den falder sammen. Kom på en sprøjtepose.

Anretning:

Kom chokolademousse i et glas. Kom et par friske brombær i efterfulgt af brombær sylten. Sørg for at brombærsylten er kold inden du gør det, da den ellers kan smelte chokolademoussen. Kom marengs på toppen og brænd dette hurtigt. Dette kan gøres enten med en gasbrænder eller med en meget hurtigt tur under grillen i ovnen.

Chokolademousse med brombær og italiensk marengs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close