Go Back

hjemmelavet pasta med blåmuslinger

Forb. tid30 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid50 min
Antal: 4 personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 4 stk æg
  • 400 g mel (her Kornbymølle Hvedemel nr 1) plus lidt ekstra til udrulning

Muslingerne

  • 1 kg blåmuslinger
  • 2 stk skalotteløg
  • 1 bundt persille (lille)
  • 2 fed hvidløg
  • 10-12 stk snitbønner
  • 150 g cherrytomater
  • 1,5 dl hvidvin

Sådan gør du

  • Arbejd mel og æg sammen til en ensartet dej i en foodprocessor. Kør til der ikke er flere klumper tilbage og den er let elastisk. Det tager et par minutter.
  • Film dejen og læg den på køl i minimum en time.
  • Tag dejen fra køl og del den i 2 lige store kugler.
  • Rul dejen tyndt på en pastamaskine og skær den efterfølgende ud i tynde strimler.
  • Lad dejen tørre en time (minimum) og kog den så i saltet vand cirka 2-3 minutter.

Muslinger

  • Skyl muslingerne i koldt vand. Kasser alle åbne og beskadigede muslinger. Sæt til side.
  • Svits i olie finthakket skalotteløg, hvidløg og finthakkede persillestilke (ca 2-3 spiseskefulde) gem bladene til senere. Løgene skal blot blive gennemsigtige.
  • Kom halverede tomater og snitbønner skåret i strimler på. Steg 2-3 minutter før vinen kommes på. Læg låg på og bring i kog.
  • Tilsæt nu muslingerne og læg låget tilbage. Kør rundt i muslingerne med en grydeske, så alle får mulighed for at åbne sig.
  • Smag suppen/væsken til med salt og peber. Eventuelt lidt citronsaft.
  • Kom pastaen og finthakket persille ved. Ved det godt rundt og varm igennem.
  • Server med det samme.