Go Back

Porchetta med grillet peberfrugt og kantareller

Forb. tid15 min
Tilb. tid2 t 45 min
Samlet tid3 t
Ret: grill
Antal: 8 personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 1 stk svineslag (cirka 2,4kg)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk citron
  • 5 stk oregano kviste
  • 5 stk timian kviste
  • 3 stk grillede peberfrugter uden skind (sådan nogle fra glas er fine, hvis du ikke gider gøre det selv)
  • 15 g tørrede kantareller (Karljohan og andre tørrede svampe går også an, men det skal helst være tørrede).
  • 3 spsk olivenolie

Sådan gør du

  • Rids sværen på svineslaget grundigt. Læg det på sværsiden. Og læg et snit under kødet, Så den ligesom kan åbnes.
  • Krydr slaget grundigt med salt og peber. kom herpå finthakket hvidløg, citronskal, finthakket oregano og timian. Kom nu lethakkede peberfrugter og tørrede kantareller på. Fordel det godt. Kantarellerne suger en masse kødsaft og fedt til sig, så de bliver lækre og smagfulde.
  • Rul porchettaen stramt og snør den som ingen anden. Sagt pænt, bare det er stramt går det an. Du skal ikke have medaljer på slagteriskolen her. Det skal virke.
  • Smør porchettaen ind i olivenolie. Gnub godt med salt og peber ind i sværen. Se på billederne ovenfor. Det er også med til at give den sprøde svær. Sæt på et fad, som kan gå i grillen.
  • Sæt i en kold grill, hvor du har fjernet thru-infrared pladerne. sæt to blus på laveste varme. Tjek efter et kvarter med varmen. Den skal være på 150-160 grader. Giv den 2,5-3 timer i alt. Tjek løbende. Sværen skal være sprød.
  • Tag den ud og lad den trække 15 minutter før den skæres.