Go Back

Kylling i vin jaune med morkler

Forb. tid15 min
Tilb. tid1 t
Antal: 4 personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 1 stk kylling ca 1500g
  • 4 stk skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stk rosmarinkviste
  • 2 stk laurbærblade
  • 3 dl vin jaune
  • 2-3 dl hønsebouillon
  • 25 g tørrede morkler (eller ca 150-200g friske)
  • 2 dl kogende vand
  • 2,5 dl creme fraiche 38% eller over.

Sådan gør du

  • Del kyllingen i overlår, underlår, vinger og bryst. Fjern ønskebenet.
  • Brun kyllingen i en smule olie og kom hele skalotteløg og hvidløgsfed ved. Steg et par minutter.
  • Kom vin, laurbær og rosmarin ved og lad det boble 2 minutter før at fjerne lidt af alkoholen. Kom nu bouillon på og simmer 15 minutter.
  • Overhæld samtidig morklerne med kogende vand. Lad dem trække 15 minutter. Sigt vandet over i gryden og tilsæt også morklerne. Der kan være en smule sand og jord ved, som du ikke vil have i gryden, så det skulle gerne ligge tilbage i sigten nu. Simmer 15 minutter til.
  • Kom creme fraichen ved og lad den nu simre 15 minutter uden låg for at reducere en smule. Smag til med salt og peber.
  • Server kyllingen med kartofler stegt i andefedt (eller mos, hvis det er den tid på året) og så lidt grøn salat for at få det hele næsten i balance.