Go Back

Hjemmebagte croissanter

Forb. tid2 t
Tilb. tid15 min
Ret: bagværk
Antal: 20 stk
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 2,5 dl koldt vand
  • 2,5 dl koldt mælk
  • 50 g gær
  • 100 g sukker
  • 20 g salt
  • 1 kg mel (gerne ved højt gluten indhold)
  • 500 g smør
  • 75 g æggeblomme
  • 2 spsk mælk
  • 1 knidspids salt

Sådan gør du

  • opløs gæren i vandet og tilsæt æg, mælk og sukker.
  • Kom mel og salt ved. Ælt til dejen er ret fleksibel og glat. Cirka 5-7 minutter.
  • Lad dejen hæve til dobbelt størrelse på bordet. Slå den ned og sæt den i køleskabet en time. I mellemtiden bankes smørret ud mellem to stykker, så det er cirka 1cm i tykkelsen. Det skal være cirka 25x25cm. Læg kort på frost, så det er helt koldt.
  • Rul dejen ud på et meldækket bord til det er cirka 35x35cm. Lidt større vil også være ok. Placer smørret herpå, diagonalt på firkanten, hvis det giver mening. Fold hjørnerne indover, så der lukkes til. Sæt på køl en halv time.
  • Første udrulning sker ved, at man på et meldrysset bord, ruller dejen ud til den er cirka 1cm tyk. Kan du se, at der er steder langs kanten, hvor der kun er dej og ikke smør, så trim det væk, til det er en pæn firkant. Ved øjemål var min cirka 50x40cm. Så lidt længere på den ene led. Du skal folde hvor den er bredest. børst overskydende mel af den side, der skal foldes.Fold nu hver side ind mod midten, så din dej ligger i tre lag. Sæt på køl en halv til en hel time. Og gentag to gange.
  • Efter sidste foldning rulles dejen ud i cirka 1cm tykkelse. Der skæres trekanter, som er 10 cm brede og 25cm lange. (cirka). Rul dem stramt og sæt dem med snippen ned af på en bageplade.
  • Pensel croissanterne med sammenpisket æggeblomme, mælk og salt. forsøg ikke at ramme siderne, da det kan få croissanten til at hæve dårligere. Det er jeg dårlig til at undgå. Lad dem hæve to timer på bordet
  • Pensel croissanterne lige før de skal i ovnen igen. Bag ved 200 grader varmluft i 12-14 minutter. De skal være gyldne både på toppen og under.
  • Prøv at vente en time med at spise dem.