Go Back

Salat med græskar og perlebyg

Forb. tid15 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid35 min
Ret: Salat
Antal: 4 personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 400 g græskar (her muskat, men hokkaido og butternut går også an)
  • 150 g forkogt perlebyg
  • 0,5 bundt sortkål
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 spsk sennep
  • 3 spsk æbleeddike
  • 1 stk fennikel lille
  • 3 stk klemmentiner
  • 75 g ristede hasselnødder
  • Frisk basilikum

Sådan gør du

  • Skræl græskaret og skær det i grove stykker. Vend med lidt olie, salt og peber.
  • Sæt i ovnen 20-25 minutter ved 180 grader (eller til det er mørt)
  • Bring en gryde med saltet vand i kog og kom perlebyggen heri. Kog som anvist på pakken. I mellemtiden nippes sortkålen (eller grønkål). Kom den i sammen med byggen de sidste 2-3 minutter. Sigt og kom over i en skål. Vend med olie, sennep, eddike, salt og peber.
  • Skræl og skær clementiner i mindre stykker. Vend sammen med perlebyggen sammen med græskar og fintskåret fennikel.
  • Fordel på et fad. Top med med hasselnødder og frisk basilikum. Du kan også bruge andre urter eller nødder.