Go Back

Vichyssoise - kartoffel porresuppe på fransk - med pimpningsforslag.

Forb. tid5 min
Tilb. tid45 min
Samlet tid50 min
Antal: 4 personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 3 porrer
  • 2 små løg
  • 2 laurbærblade
  • 3 kviste timian
  • 400 g kartofler
  • 1 liter lys hønsefond
  • 1,5 dl piskefløde
  • Purløg s olie

Pimp med:

  • 4-8 jomfruhummerhaler - afhængig af størrelse og pengepung
  • 20-25 g kaviar i sæsonen kan du også bruge stenbiderrogn
  • 2 spsk fed creme fraiche.
  • Citronverbena

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en stor gryde. Kom tynde skiver af løg og porre i. Brug kun det lyse af porren. Gem det grønne til fond. Lad det sautere uden at tage farve i 5-6 minutter under låg.
  • Bind en buket af timian og laurbær. Kom i gryden samme med tern af kartoflerne. Lad dem hygge sig med blandingen i 5 minutter før der kommes fond på.
  • Simmer i 30 minutter. Pil buketten op og blend til den er helt glat. Smag til med salt, peber og en smule sherryeddike. Lad den køle helt.
  • Rør fløden i den kolde suppe og rør godt rundt. Server med purløg. (Hvis suppen skal serveres varm, skal fløden også i lige før servering).

Pimp Pimp Pimp

  • Pil jomfruhummerhalerne - gem skallerne til en bisque på et andet tidspunkt. Husk at fjerne tarmen.
  • Drys halerne med en smule salt og lad dem trække på køl i 30 minutter. Skyld dem i koldt vand for at fjerne overskydende salt. Dup dem tørre.
  • Brænd med en creme brulee brænder eller noget vildere. Anbring på et lille stykke kiks, toast melba eller knækbrød. Top med citronverbena og kaviar. Sæt en dut creme fraiche.
  • Server med det samme.