Go Back

No bake cheesecake med solbær - Og overraskelser.

Forb. tid20 min
Tilb. tid10 min
Samlet tid30 min
Antal: 6 -8 portioner
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • Bund:
  • 115 g smør
  • 165 g mel
  • 35 g kakao
  • 50 g flormelis

Ostemasse

  • 400 g creme cheese
  • 3 spsk flormelis
  • 1 fed vaniljestang
  • 2,5 dl fløde
  • 2 æggehvider
  • 1 knivspids salt
  • 4 blade husblas

Solbærdel

  • 250 g frosne solbær
  • 100 g sukker
  • 3 blade husblas

Herudover

  • Skovsyre
  • Evt bærpulver. Kunne kun finde blåbær men det havde samme farve. Bare til pynt og for at udjævne hullerne lidt.

Sådan gør du

Bund

  • Rør kakao, flormelis og mel sammen. Arbejd smørret ind i dejen og fortsæt indtil du kan samle den let.
  • Fordel dejen i bunden af en springform. Pres den godt ned.
  • Bag 10-12 minutter i ovnen ved 200 grader.
  • Tag den ud og lad den køle en smule.

Solbærdel.

  • Denne del skal gerne laves lige før du starter på ostedelen.
  • Læg husblas i blød.
  • Kom solbær i en kasserolle sammen med 0,5dl vand. Det skal blot dække bunden.
  • Kog bærrene møre og kom sukker på. Simmer 5 minutter før husblassen tilsættes.
  • Blend helt glat og returner til gryden. Lad den stå og køle mens du laver ostemassen.

Ostemasse

  • Læg husblassen i blød i koldt vand 10 minutter.
  • Pisk cremecheese med flormelis og vaniljekorn til det bliver en let og glat masse.
  • Smelt husblassen i en halv deciliter fløde og kom i ostemassen under konstant piskning.
  • Pisk den resterende fløde og fold den i.
  • Pisk æggehviderne stive med salt og fold dem i.
  • Fordel massen i tre skåle. 1 med 100g ostemasse. En med 200g og behold resten i den skål den er.

Samling

  • I skålen med 100g ostemasse foldes 150g solbærmasse. I sprøjtepose.
  • I skålen med 200g ostemasse foldes 75g solbærmasse. I sprøjtepose.
  • Den resterende hvide ostemasse kommes på bunden. Smør lidt op af siderne og kom den lyseste masse ned i midten. Den skulle gerne skubbe den hvide op. Gentag i midten med den mørkeste.
  • Smør den, så den bliver lige på toppen. Sæt på køl i minimum 6 timer.
  • I mellemtiden kan du lave flagerne. Smør den resterende coulis ud på en siliconemåtte. Bag ved 135 grader til den er tørret helt ud. Det tager 2-3 timer afhængig af tykkelsen på massen.
  • Pynt kagen med lidt blåbærpulver (hvis du ikke kan finde solbærpulver). Sæt flagerne i lidt vildt. Top med skovsyre. Tag billeder af kagen.
  • Nyd den.