Udskriv

Braiserede svinekæber med svampe.

Forfatter: Thomas

Ingredienser

Braiserede svinekæber

  • 8-10 svinekæber
  • 5 dl hvidvin
  • 5 dl hønsefond
  • 300 g karljohan svampe
  • 2 fed hvidløg
  • 4 laurbær
  • 8 salvieblade
  • 1 spsk grov sennep
  • 200 g små løg
  • 1 løg
  • 60 g smør

sauteret spinat

  • 250 g spinat inkl stilke
  • 25 g smør
  • 1 fed hvidløg

polenta

  • 5 dl vand
  • 1,5 dl polenta
  • 50 g revet parmesan
  • 50 g smør

Sådan gør du

  • Krydder svinekæberne med salt og peber. Brun dem af i en varm gryde med olie. Kom finthakket hvidløg og løg på. Lad dem lige stege en smule. Kom sennep, salvie, laurbær, vin og fond på. Lad det nu stå og simre i cirka en time under låg.
  • Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Rist dem hårdt i olie på en pande og kom dem op til kæberne sammen med de små løg. Kog nu endnu cirka en halv time uden låg, så væsken ved siden af koger ind. Når den er kogt tyk, piskes smørret ind i og den er klar. Smag lige til med salt og peber.

Sauteret spinat

  • Skyld spinaten godt. Lad den blive lidt våd.
  • Smelt smøret i en pande og steg hvidløget heri. Kom spinaten på og steg indtil det er faldet sammen.

Polenta

  • Bring letsaltet vand i kog. Pisk polentaen i og kog den cirka 5 minutter.
  • Riv parmesanen og kom smør i. Smag til med salt og peber. Færdig.