Udskriv

Lun kartoffelsalat og de gode pølser - Perfekt til grillaftenen.

Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 800 g nye kartofler
  • 3 forårsløg
  • 5 radisser
  • Fuglegræs erstat eventuelt med vårsalat, for at få lidt grønt
  • 5 spsk olivenolie
  • 1 spsk grov sennep
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1,5 tsk honning
  • 2 spsk kapers
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Kartoflerne koges nænsomt til de er møre. Gerne med urter, gerne med løvstikke.
  • I mellemtiden røres vinaigretten. Sennep, honning og eddike røres sammen. Olien arbejdes i lidt efter lidt. Finthakket forårsløg og kapers vendes i. Smag til med salt og peber.
  • Kom kartoflerne i vinaigretten og lad dem trække til de er kølet en smule og suget smag.
  • Top hele molevitten med crudité af radisser og urter.