Udskriv

Butter chicken - Den indiske favorit!

Forb. tid15 min
Tilb. tid1 t
Samlet tid1 t 15 min
Antal: 4 portioner
Forfatter: Thomas

Ingredienser

Kylling inkl marinade

  • 1 kylling ca 1500g Parteret - Eller cirka en svarende mængde lår.
  • 4 dl neutral yoghurt
  • 1,5 spsk stødt gurkemeje
  • 1,5 spsk garam masala
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 2-3 spsk æbleeddike

sauce

  • 4 løg
  • 6 fed hvidløg
  • 1 chili
  • 1,5 "tommel" ingefær
  • 8 nelikker
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 0,5 spsk stødt koriander
  • 5 dl hønsefond
  • 5 to mater
  • 1,5 spsk tomatpure
  • 2,5 dl fløde jeg brugte double cream
  • 100 g ristede mandler mandler
  • Salt peber og evt en smule syre.
  • 50 g smør
  • Frisk koriander og mynte til toppen

Raita

  • 3-4 dl neutral yoghurt
  • 1 skoleagurk eller tilsvarende normal
  • 0,5 mango
  • 2 spsk finthakket mynte
  • 2 spsk finthakket koriander
  • salt peber og en smule stødt koriander.

Sådan gør du

I god tid

  • Parter kyllingen.
  • Rør yoghurt sammen med forskellige ingredienser til marinaden. Eddiken er primært for at mørne, så du kan også bruge anden syre, som fx citronsaft eller anden syre.
  • Kom kyllingen i marinaden. Lad den trække i hvert fald 5 timer.

1,5 timer før du vil spise

  • Hak chili, hvidløg, løg og ingefær fint. I godt med olie sauteres det af. Tilsæt stødt koriander, nelliker og spidskommen. Lad det lidt varme igennem til du kan lugte krydderierne. Kør løgmassen ud til siden og kom kyllingen på. Lad den stege en smule.
  • Tilsæt marinaden, fond, tomatpure og tomater revet på et rivejern. Lad det boble i cirka 45 minutter. Fisk forsigtigt kyllingen op, tilsæt halvdelen af mandlerne og blend så saucen, så den bliver ret glat. (Dette skridt kan undlades). Tilbage med kyllingen og på med fløden. Lad den boble 15 minutter for at reducere en smule. I sidste øjeblik røres smørret i.
  • Smag til med salt, peber og evt en smule citronsaft.

Raita

  • Skær agurk og mango i fine tern. Vend krydderurterne i.
  • Rør sammen med yoghurten. Smag til med salt, peber og koriander.