Udskriv

Nem blommedessert - trifli'ish

Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 6-8 små blommer
  • 2 spsk sukker
  • 4 cl slåen gin kan undlades
  • 2 æggehvider
  • 100 g sukker
  • Blåbærstøv kan undlades
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 spsk dulce de leche
  • 10 blade citronverbena kan erstattes af fx citronskal, mynte eller citronmelisse
  • 2 tsk sukker
  • Rød skovsyre

Sådan gør du

  • Blommerne halveres og koges sammen med ca 0,5dl vand i 10 minutter til de begynder at blive møre. Tilsæt sukker og evt slåengin. Lad dem simre et par minutter til sukkeret er smeltet. Kom i en bøtte og på køl.
  • Pisk hviderne stive og tilsæt 100g sukker løbende. Pisk til sukkeret er helt opløst.
  • Kom marengsen i en sprøjtepose og sæt små kys. Drys eventuelt med blåbærstøv.
  • Tør ved 100 grader i en time eller to. Afhænger af størrelsen. Lad dem gerne stå ved eftervarmen natten over.
  • Pisk fløden til skum. Tag halvdelen fra og i det resterende piskes dulce de leche.
  • Kværn citronverbena med sukker.

NU ER DU KLAR

  • Kom lidt blommer og sirup i bunden af en tallerken.
  • Sæt en god skefuld flødeskum og caramelflødeskum på.
  • Knus lidt marengs over. Drys med verbenasukker og skovsyre.