Udskriv

Treacle tart - Sirups tærte med et julet twist.

Forb. tid10 min
Tilb. tid40 min
Samlet tid50 min
Antal: 8 -10 stykker
Forfatter: Thomas

Ingredienser

Tærtedej

  • 175 g mel
  • 100 g smør
  • 50 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg

Fyld

  • 100 g brødkrummer
  • 450 g dadelsirup eller lys sirup
  • 1 økologisk citron
  • 1,5 tsk fintrevet frisk ingefær
  • 0,5 tsk kanel
  • 0,5 tsk kardemomme
  • 1 knivspids stødte nelliker
  • 0,5 tsk stødt allehånde

Sådan gør du

  • Smørret arbejdes ind i melet, så det får en sandet konsistens. Tilføj flormelis og salt. Saml dejen med ægget. Den skal blot samles og æltes så lidt som muligt.
  • Film og læg på køl en halv time.
  • Rul dejen tyndt ud og kom i en tærteform. Dæk til med bagepapir og noget til at tynge det ned (tørre bønner og kikærter er glimrende.
  • Bag tærtebunden ved 180 grader i 10 minutter og tag den ud af ovnen.
  • I mellemtiden blitzes brødet til brødkrummer. Siruppen lunes en smule i en gryde, så den er nemmere at arbejde med. Den skal blot blive tyndere.
  • Kom krydderier, ingefær, skal og saft af en citron i. Rør til sidst brødkrummerne i.
  • Kom fyldet i bunden og bag 25-30 minutter ved 180 grader og lad den køle.
  • Server med clotted cream eller creme fraiche.