Udskriv

Sødmælks franskbrød

Forb. tid1 t 30 min
Tilb. tid25 min
Samlet tid1 t 55 min
Antal: 2 mindre franskbrød
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 4,5 dl sødmælk kan i værste tilfælde erstattes af kedeligere mælk
  • 25 g gær
  • 2 æg +1 til pensling
  • 1 spsk sukker
  • 1,5 tsk salt
  • Ca 700-750g mel jeg brugte ekstra mel fra Bornholms valsemølle - som er tilsat en smule durum mel
  • 100 g smør
  • 2 spsk blå birkes

Sådan gør du

  • Mælk, gær og æg kommes i røreskålen og arbejdes sammen. Heri kommes så salt og sukker.
  • Arbejd nu løbende melet i. Det skal være en fast dej, som ikke må virke tør. Den må godt klistre en smule til fingrene.
  • Ælt i cirka 7-8 minutter til den slipper kanterne. Kom tern af smør i og ælt til det er arbejdet ind i dejen.
  • Lad dejen hæve til cirka dobbelt størrelse - en time cirka - lunt på bordet.
  • Slå eventuelt også et par boller op (jeg lavede 6 burgerboller udover et godt franskbrød).
  • Del den resterende dej (cirka 1kg) i tre lige store dele. Rul dejen ud i pølser af cirka 50 cm længde. Flet dejen til et flot brød. Kom i en smurt brødform. (eller to, hvis du laver af hele portionen af dej).
  • Lad dejen efterhæve i cirka 30 minutter før den pensles med sammenpisket æg og drysses med birkes.
  • Bag ved 200 grader i cirka 25 minutter.
  • Efter bagning skal den ud af formen med det samme. Lad det køle en smule før du går ombord i brødet.
  • Smør med nutella! Masser af nutella.