Udskriv

Lun perlebygsalat med stegte gulerødder.

Mængden passer godt som eneste tilbehør til to meget sultne personer. Serverer du også kartofler eller lignende ved siden af, kan den snildt strække sig til måske 3-4 personer.
Forb. tid5 min
Tilb. tid30 min
Samlet tid35 min
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 2 dl forkogt perlebyg
  • ca 8 små nye gulerødder med top 0,5 bundt
  • 75 g frisk babyspinat en bakke
  • 1 rødløg
  • 5 spsk olivenolie
  • 1 spsk sennep
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk finthakket persille og/eller kørvel
  • 20 g smør
  • 75 g hasselnødder
  • Urter til toppen her: Persille, kørvel, tallerkensmækker og rød melde - brug det du har

Sådan gør du

  • Skrub gulerødderne godt, der er ingen grund til at skrælle dem.
  • Bring en gryde med vand i kog. Salt let. Kom perlebyg og gulerødder i. Perlebyggen skal koge 10 minutter - Efter 5-6 minutter tages gulerødderne op, da de blot skal forkoges. 1 minutter før perlebyggen er færdig kommes den skyllede spinat i. Den skal bare falde sammen.
  • Rør olivenolie, sennep og hvidvineddike sammen og kom den i den sigtede perlebygs/spinat blanding. Tilsæt også finthakkede løg, urter, salt og peber. Fordel på et fad.
  • En pande varmes op med smørret, som får lov til at brune. Kom de forkogte gulerødder på og steg dem cirka 5-6 minutter. I de sidste 2 minutter skal de også have selskab af hasselnødderne.
  • Kom gulerødderne over perlebyggen sammen med hasselnødderne og den brunede smør.
  • Top med urter lige før servering.