Udskriv

Pulled pork - Den ultranemme version.

Forb. tid1 d
Tilb. tid8 t
Samlet tid1 d 8 t
Antal: 3 -4 portioner
Forfatter: Thomas

Ingredienser

Rub

  • 1 spsk groft salt
  • 3 spsk brun farin
  • 0,5 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk paprika
  • 0,5 tsk stødt allehånde
  • 0,5 tsk stødt spidskommen
  • 1 spsk sennepskorn
  • 0,5 tsk stødt peber
  • - Eventuelt en smule cayenne peber

Herudover

  • 3 spsk gul sennep her french's, men mener også man kan købe andre lignende produkter
  • 1 kg nakkefilet mængden af rub vil også gå an til en større portion
  • 150-200 g røgflis - Jeg brugte æbletræ.
  • 1 dl whiskey - IKKE DEN DYRESTE DU HAR I SKABET.

Sådan gør du

1-2 dage før.

  • Ingredienserne til rubben blandes sammen.
  • Nakkefiletten duppes helt tør. Smøres ind i sennep. Det gøres allernemmest med fingrene. Den skal have et tyndt lag hele vejen rundt.
  • Drys den med rubben og masser den godt. Igen skal du hele vejen rundt.
  • Film stegen og sæt på køl.

Dagen du skal spise den.

  • Tag røgflisen og hæld whisky og tilsvarende vand over. Lad den trække i en halv time (minimum). væsken sørger for at der udvikler sig røg. Whiskyen sørger for ekstra smag. Synes du det er lidt ekstravagant eller har du bare ikke whisky indenfor husets 4 vægge, så undlad det.
  • Start forsigtigt op i røgeovnen og lad den varme op til 100 grader.
  • Hvis du har rub i overskud, så kom det over grisen, masser igen og sæt den på en rist i røgeovnen. Nu skal den så stå og hygge sig i cirka 8 timer (Fordi den er så lille), er stegen større, skal du forvente at den skal have mellem 9 og 12 timer. Så lav den endeligt i god tid.
  • Hvis stegen når at blive færdig før du skal spise, kan du skrue ned for varmen, så den blot står ved 70 grader og hygger sig. Der kan den stå i 5-6 timer uden problemer, men forsøg at time det så det passer nogenlunde.
  • Nu skal der spises. Træk grisen fra hinanden med to gafler.
  • Nyd.