Vin Chaud aux épices – Fransk Gløgg. Advents-giveaway. Afsluttet.

Give-away Sponseret af Tuesen Jensen & Pillivuyt

Gå til opskrift

Så blev det anden søndag i advent. Og idag skal der arbejdes med en af de få ting, som jeg faktisk ikke er så vild med. Gløgg! Det er sådan noget jeg har forsøgt at smage nogle gange, men er blevet så ufatteligt skuffet hver gang. Jeg har nu også erfaret, at den primære grund til at jeg synes det var ganske forfærdeligt var, at det har været den helt forkerte version. Her taler vi sådan noget færdig gløgg essens dumpet i kogende dårlig vin, som så blev spædet op med noget muesli. På alle måder en dårlig kombo.

Men nu skulle jeg jo være voksen og så siger man pænt ja (for det meste). Så da jeg blev præsenteret for en Vin Chaud var tanken da også, at koppen bare pænt skulle forlades i en vindueskarm. Men efter høflighedssippet, så måtte jeg erfare, at det skidt jo faktisk smager godt. Om det er fordi jeg er ved at blive voksen eller bare fraværet af forfærdelige råvarer, kan jeg ikke lige sige. 

Til denne franske gløgg, vin chaud (aka varm vin), så skal du tage udgangspunkt i en lettere flaske rødvin. Tænk sådan noget Pinot noir agtigt. Her tilføjes en smule krydderier og så citrus. Det smages let til med sukker og så er du kørende. Det skal selvfølgelig varmes, men endeligt ikke op og koge, så brænder du jo alkoholen af. Denne gløgg har også den fordel, at du kan lave den ret hurtigt. Jeg har lidt kunnet læse mig til, at sådan rigtig gløgg skal laves med essens, som du helst skulle være startet med at lave for flere måneder siden.  

GIVE-AWAY

Tuesen Jensen, som forhandler Pillivuyt har været så flinke at donere præmien til denne giveaway. Jeg valgte at det skulle en pakke med fire termokrus. Disse. De er lige perfekte til gløgg, som de er til kaffe eller the på en råkold morgen. Og bare for god ordens skyld, så er det helt nye kopper du får tilsendt. Sættet koster 699,95 og kan ikke omveksles til kontanter.

Hvad skal du gøre for at vinde dem?

  • Du skal sende en lille julehilsen i kommentarfeltet i dette indlæg ELLER på opslaget på facebook. (Linket til facebook er lige her). Deltager du begge steder, er det selvfølgelig ensbetydende med to lodder i lodtrækningen.

Hvornår trækkes vinderen?

  • Vinderen trækkes VED LODTRÆKNING søndag d. 16. december, når den næste giveaway skydes i gang. (Disclaimer: Der er det lille forbehold, at skulle vi blive forblive forsinkede, så kører den indtil næste give-away kommer på. Vi venter på en lillebror meget snart, så hvis han kommer, bliver giveawayen måske en dags tid forsinket.)

Hvad med det med småt?

  • Præmien sendes kun til Danmark, Norge eller Sverige.
  • Sørg for at din emailadresse er noteret korrekt ved kommentar her på siden. På Facebook skal du muligvis tjekke din “beskedanmodnings indbakke” eller hvad det nu hedder, hvis du ikke liker siden, da den så vist ender der. Det er ikke noget krav at like Madetmere for at vinde.
  • Svarer du ikke indenfor 7 dage, trækkes der en ny vinder.

Vin chaud aux épices – Fransk gløgg

Thomas
4.86 fra 7 stemmer
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 15 min
Ret Drinks
Køkken Fransk

Ingredienser
  

  • 1 flaske rødvin fx Pinot noir
  • 3-4 spsk rørsukker
  • 2 stk appelsiner økologiske
  • 2 stk klemmentiner økologiske
  • 2 stk stjerneanis
  • 2 stk kanelstænger
  • 4 stk kryddernelliker

Sådan gør du
 

  • skallen af 1 appelsin og 2 klemmentiner kommes i en gryde sammen med krydderier og rødvin. De afskallede citrusfrugter halveres og saften presses i.
  • Varm op til cirka 75-80 grader. Smag til med sukker. 
    Nu kan man sigte appelsin og klemmentinskal fra – Eller bare lade den blive i. 
  • Skær den sidste appelsin i skiver og dem dem i 4. Kom i gryden. 
  • Server
Keyword Cocktail, Fransk, Gløgg, Vin chaud

Join the Conversation

  1. Bo Hemmingsen says:

    Kære Alcayagas! Vi ønsker Jer alle en rigtig dejlig jul – godt nytår venter vi lidt med!

    De glædeligste hilsner
    The Hemmingsens

  2. Windy Nielsen says:

    4 stars
    Det lyder lækkert god jul!

  3. Stine Andersen says:

    Lyder som en skøn opskrift og skønne kopper – glædelig jul 🙂

  4. Glædelig jul til jer; incl det ventede julebarn
    Kram herfra

  5. Claudia Simoni huse Pedersen says:

    Glædelig jul, sikke en dejlig opskrift. Og tillykke med jeres fremtidige julebaby.

  6. Camilla Kirstine V says:

    Kære Thomas!
    Glædelig jul ! Håber du får nydt tiden og julehygget med skønne mennesker – og spist en masse dejlig mad 🙂
    Tak for en skøn og meget visuel smuk blog !

    – Julehilsener Camilla Kirstine, en trofast læser 😉

  7. Lene Thers Madsen says:

    Super fine krus! Skøn blog du har, som jeg holder meget af at følge.
    Glædelig jul til dig og dine 🙂
    – De bedste nissehilsner, Lene

  8. Glædelig jul!
    Den opskrift skal klart testes, for jeg er også mere til den franske vin chaud end gløgg med müsli 😉

  9. Glædelig jul til dig og alle der læser med! Må julemaden fylde maven og julehyggen fylde hjertet!
    Mange julehilsner
    Natacha

  10. Louise Eckhardt says:

    Glædelig jul. Og tak for opskrift, havde helt glemt vin chaud som jeg meget bedre kan lide end sød gløgg . Perfekt til julefrokost i weekenden.

  11. 5 stars
    Glædelig jul og tusind tak for et væld af god inspiration i løbet af året! Glæder mig til 2019!
    Mvh Annette Bugge Raarup

  12. Jeppe Olesen says:

    5 stars
    God Ide med vin chaud istedet for det oversøde glögg julen ellers er besat af.
    Tak for det og glædelig jul

  13. Camilla Nyegaard says:

    Rigtig glædelig jul skal lyde herfra

  14. Ønske om en rigtig glædelig jul til jer alle.

  15. Glædelig jul og tak for en super inspirerende mad blog. Den franske gløgg skal afprøves i eftermiddag 🙂

  16. 5 stars
    Glædelig jul

  17. Glædelig jul.
    Så er der noget at fordrive ventetiden med op til jul. Altså kopperne – ikke kun gløgg.

  18. Mikkel Ottow says:

    5 stars
    Kan man få for mange krus? Svaret er nej, og de her er da superflotte. Glædelig jul og tak for en flot blog. ❤️☘️

  19. Rasmus Lindvig says:

    Hej Thomas,
    Glædelig jul!
    Det er som altid en fornøjelse at følge dig og din skønne blog.
    Vh Rasmus

  20. Jesper bak says:

    Hej
    God jul til dig og din familie

  21. Elisabeth Flüger says:

    Glædelig jul, skønne Thomas. Hvor er det fantastisk at følge med i din forretning. Du er for mig en person jeg tænker på, når jeg tvivler på om jeg tør gå efter noget. Tak for dig!

  22. Total mega glædelig jul!

  23. 5 stars
    Glædelig jul alle sammen

  24. Pernille Schledermann says:

    5 stars
    Glædelig jul
    Super hyggelig blog! – og super flotte glas
    M.v.h. Pernille

  25. Ea Ewertsen says:

    Glædelig jul til dig og familie. Dejligt med noget godt i vente . Et lille jule barn. Sikke en dejlig julegave. Og lækre krus til varme drikke i denne kolde juletid. Spændede og inspirerende madblog.

  26. Karina Henriksen says:

    Rigtig glædelig jul, nyder at se alle dine spændende opskrifter, tak for det

  27. Eva Jørgensen says:

    Glædelig jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close