Fisk og skaldyr/ Forret/ Grøntsager/ Klassiker/ Selvgjort er velgjort

Vichyssoise – kartoffel porresuppe på fransk – med pimpningsforslag.

19. november 2017

Jeg er så meget fra Jylland, at det altså mest af alt hedder en kartoffel-porre suppe. Og der serveres den varm. Med bacon. Men når man nu kigger på denne vichyssoise, så er det faktisk en kold version af suppen, som måske også er lidt mere flødet end vi normalt har fået den. Ikke at jeg på nogen måder klager. Og så serveres den med et lille drys purløg over. Oprindelsen er der vist lidt tvivl om, altså om den er fra Frankrig som vichyssoise lyder til eller den er opfundet i USA. I hvert fald smager den godt og så kan den jo også spises varm.
Nu er det snart jul og nytår – og ingen penge har vi nok af. Så jeg er allerede gået i gang med tankerne om nytårsmenuen. Ja, jeg ved der er lang tid til, men når det kommer til Råvarecirkus x Madetmeres nytårsfejring, så er det næsten noget som fylder mere mentalt end hele julen. Sidste år lavede vi denne omgang. I år har vi besluttet os at der måske skal være lidt færre retter – men det skal være skarpere. Vi vil åbenbart også gerne være færdige med at spise før midnat.

Nu har jeg jo lidt luftet planerne for nytår, så skal I også høre hvorfor. Jeg vil nemlig inddrage jer – eller i hvert fald måske give lidt inspiration til jeres. Og til hvordan I kan holde en helt stressfri nytårsaften. Så nu kommer I til at se nogle af de retter, som jeg overvejer til nytår. Jeg laver dem også i et par forskellige versioner. Så der kommer den meget SU venlige – og den der ikke er så venlig. Her er eksemplet jo, at man lige garnerer med lidt jomfruhummer og en skefuld kaviar. Suppen er fin, men den bliver bare altså det bedre med kaviar på toppen. I begge udgaver supplerede jeg også purløget op med en smule olie lavet på purløg og en smule af det grønne fra porren. Til 1dl olie bruger jeg et godt bundt purløg og 2-3 blade porre. Blend det til det er findelt. Lad det trække en halv time for at trække grøn farve ud og sigt så igennem et klæde. Lav bare rigeligt, det holder sig fint på køl en uges tid i hvert fald.

vichyssoisevichyssoise

Vichyssoise - kartoffel porresuppe på fransk - med pimpningsforslag.

Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Servings: 4 personer
Author: Thomas

Ingredients

  • 25 g smør
  • 3 porrer
  • 2 små løg
  • 2 laurbærblade
  • 3 kviste timian
  • 400 g kartofler
  • 1 liter lys hønsefond
  • 1,5 dl piskefløde
  • Purløg s olie

Pimp med:

  • 4-8 jomfruhummerhaler - afhængig af størrelse og pengepung
  • 20-25 g kaviar i sæsonen kan du også bruge stenbiderrogn
  • 2 spsk fed creme fraiche.
  • Citronverbena

Instructions

  • Smelt smørret i en stor gryde. Kom tynde skiver af løg og porre i. Brug kun det lyse af porren. Gem det grønne til fond. Lad det sautere uden at tage farve i 5-6 minutter under låg.
  • Bind en buket af timian og laurbær. Kom i gryden samme med tern af kartoflerne. Lad dem hygge sig med blandingen i 5 minutter før der kommes fond på.
  • Simmer i 30 minutter. Pil buketten op og blend til den er helt glat. Smag til med salt, peber og en smule sherryeddike. Lad den køle helt.
  • Rør fløden i den kolde suppe og rør godt rundt. Server med purløg. (Hvis suppen skal serveres varm, skal fløden også i lige før servering).

Pimp Pimp Pimp

  • Pil jomfruhummerhalerne - gem skallerne til en bisque på et andet tidspunkt. Husk at fjerne tarmen.
  • Drys halerne med en smule salt og lad dem trække på køl i 30 minutter. Skyld dem i koldt vand for at fjerne overskydende salt. Dup dem tørre.
  • Brænd med en creme brulee brænder eller noget vildere. Anbring på et lille stykke kiks, toast melba eller knækbrød. Top med citronverbena og kaviar. Sæt en dut creme fraiche.
  • Server med det samme.
Prøvet denne opskrift?Mention @Madetmere eller tag #madetmere!

vichyssoisevichyssoisevichyssoise

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.