Fisk og skaldyr/ Frokost/ Hverdagshelt/ Selvgjort er velgjort/ Snacks

Tunsalat med piment d’Espelette

1. februar 2015

Måske har du lige bagt de her bagels og tænker på fyldet til dem. Måske overvejer du madpakken til i morgen. Eller måske har du bare lyst til tunsalat. Så er svaret i hvert fald her på dine bønner – Hvis du altså ligefrem har bedt om det.

Jeg havde i hvert fald lyst til en gang tunsalat til de bagels, jeg bagte. Og det bedste var at det ikke tog meget mere end en 5-7 minutter at bikse sammen. På arbejdet laver vi jo ret mange pålægssalater. Det er jo en kantine jeg arbejder i. Og folk bliver glade når der er salater på menuen. Vi laver mange forskellige versioner. Vi har ret frie hænder til at udfolde os, så længe at det smager godt, så jeg tror måske at jeg vil foreslå denne version en dag. Så hvis du får din frokost fra EatEvent her i København, så er du måske heldig at få den. Får du ikke din frokost fra os, så synes jeg du skulle overveje det 🙂

Den her version har et lille spicy kick, som kommer fra Piment d’Espelette. Hvis du ikke lige kender det, så er det en baskisk klassiker, som er med til at danne en af hjørnestenene i deres gastronomi. Det er en peber, som har AOC status. Den er (heldigvis) ikke sygeligt stærkt og ligger på et maks af omkring 4000 scovile, hvilket også betyder at den bidrager med en dejligt krydret paprika agtig smag. Du kan med lidt held købe den i velassorterede supermarkeder eller specialbutikker.

Tunsalat med piment d'Espelette

Ingredienser:

  • 300g tun i vand (drænet vægt)
  • 2,5 spsk mayonaise
  • 2,5 spsk creme fraiche – MINDST 18% fedt.
  • 0,5 rød peber
  • 1 tsk piment d’Espelette
  • 1 tsk paprika
  • 2 spsk kapers
  • 1 lille rødløg
  • Salt og peber

Hak løg og rød peber fint. Bland det sammen med kapers, creme fraiche og mayonaise. Dræn tunen og kom den ned til det resterende. Smag til med Piment d’Espelette, paprika, salt og peber. Juster eventuelt smagen med en smule citronsaft. Dine kapers burde være nok syre. Mine var.

Lad den gerne trække en halv time før den møder brødet.

Tunsalat med piment d'EspeletteTunsalat med piment d'Espelette

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Benjamin Lilje
    13. februar 2015 at 21:08

    Jeg nyder at dine opskriter er fyldt med fedt og ikke skærer det fra – tak for det!
    Mayonnaise og creme fraiche MINDST 18%… That’s the game, i hvertfald for smagen 🙂

    • Reply
      Thomas
      16. februar 2015 at 21:35

      Faktisk synes jeg også at creme fraiche 18% kan have en smule tendens til at falde sammen, hvis den skal stå til dagen efter. Så 38% er klart at foretrække.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.