Gris/ Hovedret/ Selvgjort er velgjort/ Slowfood/ Weekendmad

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

30. september 2012

Jeg må i se i øjnene at jeg er en efterårsperson, når det kommer til madlavning. Jeg elsker billige udskæringer og rodfrugter.

Igår stoppede jeg forbi torvehallerne og købte lidt krydderier hos ASA trading (som snart åbner webshop) og  en svinkeskank hos Meatcleavers. Der er mange som siger at torvehallerne er for dyrt. Jeg synes at det er til at leve med, specielt fordi der bliver kvitteret med uovertruffen kvalitet. Jeg betalte 80 kroner for skanken, hvilket er forholdsvist billigt, når man tager højde for at der var kød til 3 personer.

Dette var et af disse søndagsprojekter, hvor hele hytten kan fyldes med duften af mad.

Hvad skal du bruge? 2 personer.

  •  1 svineskank
  • Pastinakker
  • Gulerødder
  • 4 spiseskefulde honning
  • 1 teske sennepsfrø
  • 2 teskefulde tørret timian
  • 2 teskefulde fennikelfrø.
  • 15 peberkorn
  • Salt
  • Olie
Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

Salat med rødbeder

  • 3 rødbeder (kogte)
  • 3 spiseskefulde hytteost
  • Brøndkarse
  • Saften af en halv lime
  • Honning
  • Olivenolie
  • Salt, Peber og Timian

Sådan en skank tager sin tid. Du skal i hvert fald sætte minimum 2,5-3 time af til at tilberede den.

Sørg først for at sværen på skanken er ridset.  Du skal sørge for at der bliver ridset godt ned i fedtet, men du må ikke ramme kødet.

I min morter kom jeg først peberkorn, sennepsfrø, fennikelfrø og timian. Jeg gav det en ordentlig omgang. Svinet ville ikke have taget skade af et fed hvidløg eller to, men for første gang i lange tider var jeg faktisk løbet tør for både hvidløg og løg.

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

 

Gnid krydderierne godt ind i kødet sammen med en god gang salt og lidt olie for at det ville hænge fast. Jeg satte det i en bradepande med lidt vand i bunden.

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

Ovnen var sat på 150 grader og svinet kom ind i en kold ovn.

Efter to og en halv time satte jeg ovnen på 200 grader, da jeg skulle have rodfrugterne med ind. Egentlig løb tiden fra mig, så egentlig ville jeg have sat dem ind efter halvanden time og så fortsat med samme varme – Og grillet lidt til sidst. Men sådan gik det ikke, men resultatet var der ikke meget at sætte på, så det gik.

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

Mine pastinakker blev gjort klar og skåret i forholdsvist tynde både for at de kunne blive færdige samtidigt. Jeg strøg en smule honning ud over rodfrugterne og gav lidt timian.

Efter en halv time var rodfrugterne også klar. I mellemtiden havde jeg bikset en lille salat sammen.

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

Jeg havde de kogte rødbeder fra min syltning tidligere på dagen. De var taget fra før der de andre rødbeder blev overhældt med syltelage.

Jeg kørte dem på min mandolin i cirka 1mm tykke skiver. De blev krydret med timian, limesaft, salt, peber og honning. På toppen kom et par spiseskefulde hytteost. Tænk, for 3 måneder siden regnede jeg ikke med at jeg kunne lide hytteost – Det krævede blot en smagning at finde ud af at det kunne man godt 🙂

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

Top salaten af med ikke generte dele brøndkarse og lidt salt, peber og olie.

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

Ja, også en åbenlys chance for at vise mit lille nye musselmalede halvblonde fad. Købt på loppemarked igår. (Jeg er 30 år uden på, 60 år indeni).

Det var ikke rigtigt nødvendigt at bruge kniv til at partere skanken, en gaffel var faktisk nok.

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

Svineskank, rodfrugter og en salat med rødbeder.

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.