Fisk og skaldyr/ Hovedret/ Hverdagshelt/ Selvgjort er velgjort/ Weekendmad

Søtunge Grenoble

23. januar 2014

Jeg bliver nødt til at være ærlige over for jer. Jeg er afhængig – af madprogrammer. Jeg ser næsten alt det jeg kan få fingrene i. Det har stået på i mange år og jeg har lært at leve med det. Men jeg er afhængig. Jeg tror faktisk at det startede allerede da jeg var lille med Claus Meyer og derfra er det bare forsat. I en eller anden fortvivlelse over at have set, hvad der nu lige var tilgængeligt fandt jeg et nyt program. Det går på TV2Fri og hedder noget i retningen af Mad med Morberg. Et dybt forvirret program med en svensk mandlig skuespiller, som skejer helt ud. Jeg ved ikke helt om jeg kan lide det. Men i hvert fald så jeg så denne ret, som han kaldte Rødspætte Grenoble. Spændende. Da jeg så ledte videre efter den – Og måske specielt denne kombination af ingredienser – Så kunne jeg se at der var en masse svenskere som lavede den, men ikke rigtigt andre steder. Så om det er en svensk ret eller bare en mand som har været utroligt god til at få den ud til det brede publikum tør jeg ikke sige. I hvert fald hvis jeg søger efter en “fisk grenobloise”, så bliver resultatet noget med hvid fisk, kapers (så langt så godt), så citronsaft og brødcrutoner. Ja, så er vi væk fra det. Men hey. Hvor den stammer fra tør jeg altså ikke sige, men jeg tør love dig at den smager ganske guddommeligt.

Jeg valgte at snobbe lidt op på denne helt almindelige tirsdag aften. Så jeg valgte at bruge søtunge. (håber jeg, for jeg blev godtnok lidt i tvivl om det var søtunge eller rødtunge jeg havde fået købt – i hvert fald, bær over med mig, ret mig gerne. Det var i hvert fald noget med en tunge). Du kan sagtens lave denne ret med alle mulige andre både fladfisk og fisk fra torskefamilien.

Søtunge Grenoble

Det er jo lidt blevet et mål for mig at min mad på bloggen også skal være nem og hurtig. Det vil jeg i den grad sige at dette er. Og råvarerne er jo slet ikke umulige at opstøve, hvis du erstatter din rødtunge med fx rødspætter eller skrubber. Faktisk glemmer jeg lidt nogle gange hvor lang tid det tager. Men jeg ville her teste mig selv. Tiden startede før jeg tog noget frem og sluttede lige efter det sidste billede er taget. Så en halv time. Det er stadig hurtigere end de fleste pizzeriaer bruger på at bringe ud.

Søtunge Grenoble

Hvad skal du bruge? 1 person

  • 1 rødtunge
  • 2 spiseskefulde mel
  • 50g smør
  • en smule olie til stegning
  • 50g syltede rødbeder
  • 50g kapers
  • 1 håndfuld dild.
  • Kartofler

Igang, nu.

Søtunge Grenoble

Rens dine kartofler og sæt dem over og koge i godtsaltet vand.

Og allerede nu til fisken. Skær hovedet af og klip det yderste af finnerne af. Flå skindet af det arme kræ. Her kan du spare yderligere tid ved at få fiskemanden til at gøre det for dig. Vil han ikke det, så skal du finde en ny fiskemand, for så er han godtnok for doven.

Søtunge GrenoblePå med cirka 25 smør og lidt olie på panden. Varm panden op. Mens den står og venter på at få varmen skal du komme melet på en tallerken. Krydder melet med godt med salt og peber.

Søtunge Grenoble

Når smørret er brust af skal fisken på panden. Steg den cirke 3-4 minutter på hver side – Dette afhænger selvfølgeligt af størrelsen, men den må endeligt ikke få for meget, for så slår du den delikate fisk ihjel. Herefter tager du fisken af. Suppler op med det sidste smør i panden. Lad det smelte.

Søtunge Grenoble

Mens du har stegt fisken skulle du helst have nået at snitte dine rødbeder i mindre stykker. Er dine kapers den store version, kan de også sagtens få en tur. På panden med dem og lad dem varme igennem. De skal blot have et par minutter. Kom til allersidst en rigtig god håndfuld dild ved.

Søtunge Grenoble

Og nu er der egentlig ikke meget mere at gøre end at servere.

På med kartofler, på med fisk, på med rødbeder og kapers – Og selvfølgeligt godt med smør. Eventuelt en lille gang citron ved siden af, hvis du er sådan en flottenheimer.

Velbekomme.

Søtunge GrenobleSøtunge GrenobleSøtunge Grenoble

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Johnny
    3. december 2016 at 10:25

    Det ser godt nok fantastisk ud.

    Har lige taget noget søtunge ud af fryseren og ledte efter en god opskrift. Det bliver denne her, gæsterne bliver “udsat” for.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.