At spise ude/ Value for money

Skeletske – Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.

21. juni 2014

Der er kommet en ny restaurant i Kødbyen – Ja, her tænker du helt sikkert på en burgerjoint, som åbnede i denne uge. Men nej, vi skal længere ind i byen og hvis du spørger mig, også meget mere interessant end blot kød i brød. Her er nemlig tale om Skeletske. I sidste uge havde de den første åbningsdag og i denne uge blev det så vores tur til at komme forbi. Og med “vores” er det ikke fordi jeg har taget flere ind til at skrive på bloggen, men jeg fik overtalt min kammerat Ken til at tage med. Så havde man også erfaringen med.

Konceptet hos Skeletske er enkelt. Åbent en dag om ugen. Onsdag. En seating. Du sidder ved langborde og deler maden med dem omkring dig. Du spiser det der er godt lige nu, det de lige finder på og så er der hver onsdag et nyt tema. Denne onsdag var det Køkkenhavet. Altså det gode fra både køkkenhaven og havet. Råvarerne er købt ind små steder, hvor kvaliteten er i højsædet. Og ja, fik jeg sagt, at sådan en oplevelse også er ganske billig. 7 retter mad, 5 glas vin (eller 6 i vores tilfælde, fordi de fandt en ekstra flaske som lige passede godt til den ene dessert) og hele herligheden koster bare 400 kroner. Det er altså til at leve med.

Du starter klokken 19.30 – altså efter planen, men da et par stykker var en smule forsinkede, så blev det skubbet en halv times tid. Men dette gav mulighed for snak og bobler i det gode sommervejr. Det er jo også værd at tage med.
Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.

Vi startede ud med en let gang snacks. Friterede miniblæksprutter med en mayo med bøgeblade. Stegte courgetter og så kartofler “en surprise”. Kartoflerne var nemlig tilberedt, så med kirurgisk nøjagtighed åbnet, flydt med umodne stikkelsbær og torsk. Ganske glimrende.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.
Første forret var en ganske enkel sag. Gulerødder og koriander. Gulerødderne kom i flere versioner. En puré, grillet og let kogte. Men ikke mere tilberedt end de havde bibeholdt en masse knas. Ja, selvfølgeligt ikke pureen. Herover var der både knopper af koriander og blomster. Jeg har egentlig aldrig tænkt over hvor godt gulerod og koriander smagte sammen. Den tager jeg lige med i kufferten.  Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.Næste ret mindede meget om den forrige. Her var det bare løget, som var i fokus. Nye friske løg, hvor nogle var let grillede og andre karamelliserede og lavet til puré. Drysset med hyldeblomster. Gulerødderne og løgene kunne måske godt have kørt sammen. Rester fra tallerknen bevidnede i hvert fald, at det smagte rigtig godt sammen.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.

Den første rigtige hovedret – Stadig i delemode – var måske højdepunktet for mit vedkommende. Kogte rødbeder, syltede rødbeder og rå rødbeder – Hertil røgede muslinger, salturt og en hjemmelavet mascarpone. Det smagte bare ualmindeligt godt. Igen, nogle ting som jeg måske ikke som det første ville sætte sammen, men røgsmagen og rødbeder. Nøj.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.

Nu kommer der faktisk tallerken anretning. Hornfisk vendt i rugmel og stegt i smør. Spelt vendt med brændenæller, grillet agurk og en juicet agurk/brændenælde saft. Retten smagte fint, men var meget sart i smagen. Man ville ønske at der var serveret brød til, så man kunne få alt juicen med fra tallerknen. At der ikke kom brød på bordene ved jeg ikke om var et bevidst valg eller en forglemmelse. Der var en smule ventetid mellem retterne, så der kunne måske godt have været lidt brød at fordrive tiden med. Men der er jeg jo også bare så grådig.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.En dessert. Hjemmerørt mælkeis med sødskærm. Så enkelt og så godt!Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.

Nu til sidste ret. Pavlovaer med hyldeblomstfløde og gode danske jordbær. Helt ærligt. Det er bare det, som er allerbedst ligenu. Åh så godt. Nærmere beskrivelse er vel ikke rigtigt nødvendigt. Det kan jeg altså godt lide.
Skeletske - Ny restaurant i Kødbyen om onsdagen.En rigtig dejlig aften på SkeletSke. Selskabet var næsten endnu bedre. Og her tænker jeg ikke kun på Ken. Det var en fed måde at spise på. At man kunne sætte sig til bordet og for et kort øjeblik lære nye mennesker at kende. Dette bød blandt andet på diskussioner omkring kvindefrigørelse, karrierer og religion – Og selvfølgeligt også andet snak.

Det er både svært og på ingen måde svært at anbefale dig et smut på Skeletske. Det svære ligger i, at jeg har ingen anelse om hvad der sker næste gang. Hver onsdag er jo et udtryk for hvad der lige er godt og hvad de lige har lyst til at koge. Men det jeg fik var i hvert fald godt og jeg er meget sikker på, at jeg også tager forbi kødbyen endnu en onsdag for at se hvad de kan byde på. Jeg kan dog sagtens anbefale dig at tage forbi hvis du vil have en anderledes spiseoplevelse. Vil du have konformitet, må du tage på Jensens bøfhus. Vil du have konformitet og bruge mange penge, så tag på Mash. Det her er godt til lige at få dig rykket ud af start hullerne, det er kreativt, vedkommende og med omtanke.

Prøv noget nyt for fanden.

Skeletske har ingen hjemmeside – endnu. Men du kan finde dem på deres facebookside, hvor du også kan se mere om kommende arrangementer.

 

Skeletske

Slagtehusgade 5c

1711 København V

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.