Gris/ Grøntsager/ Hovedret/ Hverdagshelt/ Selvgjort er velgjort

Skaftkoteletter med speltotto og en salat med pære.

31. januar 2014

Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at lave et par opskrifter (igen) til kvickly. Du kan også se disse på kvicklys blog. Billederne blev denne gang taget ved KAM photography, og jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg ville ønske at jeg havde taget dem. Opgaven gik på at vi skulle bruge skaftkoteletter og udelukkende danske ingredienser til. Jeg synes det lykkedes ganske godt.

Jeg har valgt at bruge nogle af de råvarer, som er tilgængelige, mens vi går og venter på det bliver sommer og kombineret dem til en nem gang aftensmad, som kan tilberedes på cirka en halv time. Dette er god solid vinterkost, hvor du kan skifte nogle af råvarerne ud som fx osten og rodfrugterne i speltotto’en. Brugt en rest pecorino eller en anden fast ost. Du kan også supplere op med svampe. Brug hvad du har ved hånden – Speltotto’en er taknemmelig og nem at variere.

Hvordan får jeg mest kvalitet for pengene? Sådan kunne man også spørge. Hvis du spørger mig, så får jeg de bedste råvarer ved at købe dem som er i sæson. Hvis man køber danske råvarer, så får man også langt mere for pengene. Alle ved at de jordbær man får i December ikke smager så godt som et friskplukket i juli.

Ingredienser (4 personer):

  • 4 skaftkoteletter
  • Olie til stegning

Speltotto:

  • 300g perlespelt
  • 7dl hønsebouillon
  • 2 små løg
  • 2 gulerødder eller persillerødder
  • 25g smør
  • ca 75g revet vesterhavsost.
  • Persille

Salat

  • 2 pære (gerne faste)
  • 50g valnødder
  • Citronsaft
  • 75g blåskimmelost
  • lidt olie, honning og eddike (jeg bruge æblecidereddike)
  • Salt og peber.

Start med at snitte løg og skær dine gulerødder i fine tern. Steg dem i en smule olie til løgene er klare. Kom din perle spelt ved og lad den snurre et minut eller to. Begynd så at hælde din bouillon ved. Lidt af gangen. Hav blusset på middelvarme. Regn med at din spelt skal have cirka 20 minutter, men smag på den undervejs. Når den er mør tager du den af varmen og kommer kold smør og revet ost ved. Smag til med salt og peber. Ved persillen i til sidst.

Mens du laver din speltotto, skal du også lave de resterende elementer.

Steg dine koteletter cirka 3-4 minutter på hver side ved middelhøj varme. Er de meget tykke, så giv dem et minut længere.

Lav også salaten. Skær pærerne tyndt med enten et mandolinjern eller en tyndskræller. Vend dem i lidt citronsaft, så de ikke tager farve. Bræk din blåskimmelost over i mindre stykker. Det samme med valnøddderne. Til sidst kommer du olie, honning og eddike over. Til sidst en smule salt og peber. Har du lidt ekstra persille, så kom også dette over. Mest for farvespillet.

Velbekomme – Aftensmad på cirka en halv time.

TIP 1: Kom lidt svampe ved din speltotto. Har du en baconrest, kan denne også bruges. Du kan give lidt farvespil, ved at komme lidt revet rødbede i.

TIP 2: Du kan næsten bruge de fleste oste til denne. Jeg har valgt vesterhavsosten da den smager rigtigt godt til. Men du kan bruge alt fra Gruyere til Pecorino, Hirten (alpeost) og parmesan. Så har du en rest til at ligge i køleskabet, så få den brugt først.

TIP 3: Er du vegetar, så erstat hønsebouillonen med en grøntsagsversion. Du kan erstatte noget af bouillonen med hvidvin, hvis du har en rest til at stå.

Skaftkoteletter med speltotto og en salat med pære.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.