Grej/ Kager/ Tour De France

Savarin med hindbær – Touren, etape 19. Paris

19. juli 2020

Vi skulle lige runde Paris igen med denne kage. Den blev opfundet i 1845 af konditoren Auguste Julien. Den er egentlig en dedikation til politiker og gourmand Jean-Anthelme Brillat-Savarin, som navnet også hentyder til.

Det er en gærdejskage, som bliver bagt i en rund form, hvor babaen er i små cylindre. Den overøses ofte med enten sirup eller alkohol og serveres med en creme chantilly. Det kan lyde meget besværligt, men når det kommer til stykket er arbejdet temmeligt begrænset, men det kræver dog en smule ventetid, da gæren skal have lov til at arbejde.

En creme chantilly er blot en flødeskum, hvor man har tilføjet en smule flormelis og vanilje. Det eneste der har været rigtigt svært ved denne kage er de sulans bær. Det er fordi de jo modnes på en måde, så det bliver et forfærdeligt kapløb med fuglene. Og lige i år har de faktisk lidt overhånden. De får så også assistance af den lille jens-fugl, som går og piller lidt meget i bærrene. Så jeg måtte derhen hvor der næsten altid er garanti for modne bær, Inco. Der havde jeg da trods alt lidt held med det.

Savarin med creme chantilly og bær

Thomas
Antal 8 personer

Ingredienser
  

Kage

  • 300 g mel
  • 10 g salt
  • 50 g sukker
  • skal af en citron
  • korn fra en vaniljestang
  • 15 g gør
  • 1,5 dl mælk
  • 4 æg
  • 100 g smør

Cognac sirup

  • 0,5 dl vand
  • 100 g sukker
  • 5 cl cognac

Herudover

  • 4 dl fløde
  • 2 spsk flormelis
  • 0,5 vaniljestang
  • 200 g friske bær

Sådan gør du
 

Kage

  • I en skål kommes mel, salt, sukker, skal af en citron, korn fra en vaniljestang.
  • I en anden opløses gær i lunt mælk. Pisk 4 æg heri.
  • Rør de våde sammen med de tørre ingredienser og ælt det 5 minutter på en røremaskine.
  • Kom blødt smør i og ælt til det er arbejdet ind i kagen.
  • Lad kagen hæve 1 time på bordet. Kom i en smurt form, efterhæv 15 minutter og bag cirka 25 minutter ved 180 grader.

Sirup

  • Kog vand og sukker op til en sirup. Kom cognac heri.
  • Lad det køle let og kom henover kagen.

Anretning

  • Server med flødeskum pisket med en smule flormelis og vaniljesukker og selvfølgelig alle de bær du kan stjæle.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.