Drikkevarer/ Drikkevarer - cocktails/ Flydende/ Selvgjort er velgjort

Safran og citronsnaps

3. august 2016

Ja, nu er der under et halvt år til jul. Det betyder også at der er under et halvt år til at du skal til julefrokost. I sagens natur betyder det så, at der er under et halvt år til snapsen skal indtages (og du skal battle med gastromand i deres snapse-battle, som altid kører på instagram). Det betyder også at du har endnu mindre tid til at lave dine snapse. Sådan nogle skal jo trække. Og det tager tid. Og jeg synes også at de fleste snapse har godt af at samle sig lidt før de skal drikkes.

Denne snaps blev til i en form for forsøg på at mindske citronspildet i forbindelse med en gang juicefremstilling. Det kan godt irritere mig, at der er så meget pulp til over. Jeg har allerede lavet dette rødbedebrød af rødbedepulp og nu snaps. Jeg kan snart lave en hel pulp-middag.

Jeg synes det er ret sjovt at lege med snapse. Nogle gange bliver det jo ualmindeligt godt. Andre gange skal der arbejdes lidt med det. Ellers skal de snapse bare serveres allersidst på aftenen. Jeg har fx en figensnaps, som det har taget adskillige år at komme igennem. Og der er dælme meget endnu.  Jeg bruger altid klar snaps til mine snapse. Men hvis du er mere til det, så kan du både bruge den billige vodka eller rom. Rommen bruger jeg oftest hvis det er likører med bær og sukker. Der synes jeg den gør sig bedst. Det skal være den hvide der også. Trækketiden er lidt op til dig. Det her er sådan en, som sagtens kan glemmes. Jeg planlagde vist at den skulle trække en måned, men den endte med at trække 2. Havde der været den hvide hinde på citronen, så var den nok blevet for bitter. Her gik det fint.

Sådan et lille staldtip er, at du skal lave dine snaps i patentglas eller et andet glas med en stor åbning. Der er grænser for hvor lang tid man gider bruge på at fiske citronskaller og andet godt ud af en meget lille åbning med en pincet. Ja, i flasken selvfølgelig.
Safran og citronsnapsSafran og citronsnaps

Safran og citronsnaps
 
Forfatter:
Ingredienser
  • 1 flaske klar brøndum
  • pulpen af 2 citroner (uden den hvide hinde mellem gul skal og kød - Efter den har været igennem en juicepresser)
  • Det gule af skallen fra førnævnte citroner - Også uden det hvide.
  • 2-3 stjerneanis
  • 0,3g safran
  • (evt 1-2 tsk revet ingefær)
Sådan gør du
  1. Bland det hele i et glas.
  2. Stil mørkt. Vent en måned.
  3. Glem det og vent lidt længere.
  4. Smag på det. Smager det godt? Filtrer og kom på flaske.
  5. Nyd
 

Safran og citronsnaps

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Bedøm denne opskrift:  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.