Dessert/ Desserterne/ Pasta og Ris/ Selvgjort er velgjort/ Sødt / desserter

Ris ala mande

24. december 2012

Ris ala mande

Jeg ligger allerede klar til jul nummer to i morgen. Lørdag blev den første afholdt. (Heldigvis) med en så stor familie skal der også holdes meget jul. I år passede den så godt, at jeg får set langt største delen af familien inden det hedder arbejde igen. Må desværre nøjes med at sende tankerne til Spanien.

I min familie er der en ret klar tradition, som siger at den 23. skal man spise risengrød. Så koger man ekstra og bruger i risalamande’n dagen efter. Nu hvor vi skulle fejre jul lidt før, lavede min mor risengrød fredag. Koger du risengrøden kun til risalamanden, så kan du koge den med en vaniliestang, men det synes jeg næsten bliver FOR sødt. Sørg for at din grød er HELT kold når du skal bruge den. Det er noget hejs ellers. Been there, done that. Så du må koge den enten dagen før eller tidligt på dagen.

Nedenstående er familieopskriften. Ikke nogen større nationalhemmelighed. Det er bare sådan vi gerne vil have den til at smage. Det kan kræve lidt tilsmagning til sidst, men det gør jo heller ikke noget.

Angående mængden, lav rigeligt, folk skal virkeligt have noget at arbejde med for at finde mandlen :-D. Denne portion  passer til et sted mellem 6 og 10 personer – Altså lidt efter hvor sulten man er. (Læs, det bliver altså ret meget)

Hvad skal du bruge?

  • 1,2-1,5 kg kogt risengrød, kølet
  • 2 dl sukker
  • 5 dl fløde
  • 100g mandler
  • – Lidt mandelessens. Ja, jeg ved nogle korser sig, men sådan er traditionen hos os. Og det viger vi ikke fra.

Smut mandlerne som det første, det er egenlig meget rart at have af vejen. Sæt en gryde over, når vandet koger, skal mandlerne blot have et lille opkog (2 minutter). Hæld vandet fra og smut dem. Ja, jeg ved at 97% af DKs befolkning ved hvordan man smutter mandler, med dette er blot en servicemeddelelse til de sidste par procent.

Kørt det forholdsvist fint i en minihakker – Eventuelt af to gange, så den ene bliver fint og den anden – not so much.

Ris ala mande

Pisk fløden. Den skal ikke være pyntestiv. Nok sådan nærmere, jeg ved ikke hvad det hedder, den skal i hvert fald ikke piskes hårdt – Let?. Ellers, igen af erfaring, kan du ende op med smør med ris i.

Hvis grøden har stået natten over, så given den et godt pisk med håndmixeren. Det kan være at du skal tilsætte et par spiseskefulde mælk, hvis den sådan helt hård hård. Tilsæt sukker og mandler. Et skvis mandelessens (her taler vi meget lidt – Det er væsentlig nemmere at tilføje end at fjerne det stads). Kør lidt mere med håndmixeren. Gør det ordentligt, ellers kan du ende med smør med risKLUMPER i.

Vend fløden forsigtigt, så den bevarer lidt af luften. Smag til – MANGE GANGE.  Klar. (PS, skal den stå lang tid, kan den godt falde lidt sammen. Så skal den bare spices op med lidt ekstra flødeskum).

Vores testperson sagde ikke nej til at hjælpe til.

Ris ala mande

Hjælp?

Husk forresten at komme en hel mandel i 😀

Ris ala mande

En god mandelgave skal der selvfølgeligt også til.

Ris ala mande

GOD JUL, når I en gang når der til.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Julefrokostklassikerne - Guide til stressfri jul #1 - Madet Mere
    5. december 2016 at 0:13

    […] Min mors opskrift (undskyld de gamle, grimme billeder) […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.