Hovedret/ Restemad / stop spild af mad/ Selvgjort er velgjort/ Vildt

Reste-pizza med kød og trøffel – Luksus stop spild af mad.

12. januar 2013

Reste-pizza med kød og trøffel - Luksus stop spild af mad.

På årets første dag, med dunkende hoved, blev det til denne lille gang luksus reste-junkfood.

Jeg har jo tidligere arbejdet næsten 5 år hos JustEat, så jeg ved hvilket helved det kan være at bestille tømmermændsmad denne dag. Alt er ragnarok! Så jeg valgte i stedet at gå i køkkenet selv. Dette var også en god start på et af mine nytårsforsætter. Ja, egentlig tror jeg ikke rigtigt på nytårsforsætter – Hvis jeg vil lave noget drastisk om, så bør man starte med det samme. Ikke vente til man tilfældigvis starter på et nyt år. Men i år har jeg sat jeg nogle forsætter op for mig selv, som jeg egentlig allerede tog hul på i slutningen af året.

1. Face your (food) fears. Ja, det lyder vildere end det er. Men jeg vil arbejde med nogle af de ting, som jeg normalt ikke er helt vild med. Jeg har fundet ud af at det meste er noget nemmere, hvis jeg selv tilbereder det. Så jeg vil et par gange om måneden – til konens glæde – spise fisk og skaldyr. Altså ikke bare fiskepinde, men noget ordentligt. Herudover vil jeg også prøve at kaste mig ud i nogle opskrifter med indmad. Det er også billig mad. Det kan ikke være umuligt.

2. Stop-Spild-Af-Mad. Fordi jeg egentlig er ret nærig, så kommer det også lidt af sig selv. Men jeg vil gerne udbrede det gode budskab om at man faktisk kan få gode ting ud af resterne og eventuelt give fifs til hvordan man bedst får brugt ALT der er i køleskabet. Vi er kun to i husholdningen, så det kan også fra tid til anden være en kamp at komme igennem for eksempel et hvidkålshoved.

Nå, tilbage til maden. Pizza. Jeg havde egentlig en del forskelligt i huset, men måske egentlig ikke lige det jeg ledte efter. Den blev god, rigtig god. Så forsøg jer lidt frem. Men her kommer i hvert fald mit bud på en god restepizza.

Hvad skal du bruge (2 pizzaer)

Dej:

  • 200g Rugmel
  • 350g Hvedemel (Tipo 00)
  • 5g tørgær (en halv pakke)
  • 5 spiseskefulde olivenolie
  • Et nip salt og sukker.
  • Vand til det passer (3dl cirka)

 

Tomatsauce:

  • en bakke cherrytomater
  • 1 dåse tomatkoncentrat
  • 2 dl hvidvin (en slat fra nytårsaften)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • Timian, salt, sukker og peber

Herudover:

  • Ost – Rigeligt. (Måtte tage livet af en halvdød skæreost – det kan optimeres, men det gik)
  • Kød – Lidt oksesteg, lidt røget rådyr, lidt bacon, lidt pølser.
  • Trøfler til toppen. Ja, det er næsten i overkanten af luksus. Men vi havde nogle konserverede, som vi brugte nytårsaften. Der var en enkelt tilbage. Min erfaring siger mig at de desværre ikke altid holder så længe, når glasset er åbnet.
  • Rødløg (og hvad du nu en gang gerne vil have på din pizza.)

Jeg måtte bruge tørgær, da jeg ikke havde frisk. Men til forskel fra frisk, så skal denne direkte i melet (har jeg i hvert fald læst mig til). Bland melet, tørgær, salt og sukker. Rør godt rundt. Tilsæt olie og så vand så det passer. Dejen skal ikke være for klistret, men heller ikke tør. Ælt den godt. Lad den hvile en times tid. I mellemtiden laver du saucen.

Snit løg og hvidløg, på panden med det og olie. I med den ene og den anden tomat. Tilsæt vin og krydderier. Lad det stå og simre en halv times tid. Kør det en tur med en stavblender så det er fint.

Rul dejen ud. Tomatsauce, ost og så toppingen. Husk, det skal altså være i den rækkefølge.

Jeg lavede to pizzaer. En med Oksekød, rådyr, trøffel og løg. Den sidste var med bacon, pølse, oksekød og løg. Brug det du har.

Forvarm ovnen. Så varmt som det kan lade sig gøre. Husk i pizzeriaerne er de som regelt +300 grader, så den skal altså bare have fuld spade.

Nyd dine tømmermænd! – Nu har du både sparet penge og får noget som helt sikkert er bedre end den snaskede generiske pizza.

Reste-pizza med kød og trøffel - Luksus stop spild af mad.

Reste-pizza med kød og trøffel - Luksus stop spild af mad.

 

Reste-pizza med kød og trøffel - Luksus stop spild af mad.

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Stop Spild Af Mad
    12. januar 2013 at 18:51

    Wow Thomas! Det ser godt ud 🙂

    Vi har straks delt linket i http://www.facebook.com/Madspild

    Keep up the very good work!

  • Reply
    Aage Wiberg
    14. april 2018 at 17:52

    Hej

    Jeg lægger en pizzasten i ovnen i stedet for at bruge bradepande. Den bliver hed og gør, at pizzaen får sprød bund. Så rører jeg osse friskpresset hvidløg med lidt olivenolie til en pasta, der fordeles på de bagte pizza stykker efter smag sammen med oregano og jalapenos – min kone kan ikke lide jalapenos. 😉

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.