Restaurant No2 – Lækker mad på åbningsaftenen.

For et par uger siden tikkede der en invitation ind i mailboksen. Sådan en man havde svært ved at sige nej til. Vinsmagning med Riedel i anledningen af lanceringen af deres nye glasserie Veritas, som er ekstremt tynde glas. Blæst på maskine, så prisen også samtidig kan holdes nede. På billedet nedenfor deres Pinot glas – Som også gør sig rigtigt godt til Rosé champagne. Beklager, billedet er taget med mobilen. Det der trak endnu mere var muligheden for at se den nye restaurant No2, som er lillebror til michelinrestauranten AOC, som åbnede samme dag. Det vil sige, at udover åbningsreceptionen, så var vi nogle af de første heldige mennesker til at se dette sted.

Jeg skal da være helt ærlig, at efter en hyggelig uformel smagning, så trak det lidt i mig for at spise en ret eller to. Der var små snacks til smagningen, men dette gjorde næsten bare lysten større. I den propfulde restaurant, kunne man lige fedte sig til at spise et par retter i baren. Jeg kan egentlig godt lide at spise siddende i barer – Som man blandt andet også kan på Geist. Det gør det hele meget mere uformelt. Tror ikke det var tiltænkt, at folk skulle spise der, men det virkede.
Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.

Og sig mig, hvor er det ikke passende med et glas champagne. Blanc de blanc fra Deutz. Selvfølgeligt også i Riedel glas.Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.

Jeg er lidt en idiot. Jeg har i de første 30 år af mit liv, snydt mig selv for noget af det allerbedste som findes. Østers. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne have været så tosset. Nu har jeg set lyset. Så der skulle lige startes med et par østers. De fåes på No 2 to både i limfjords og bretagne versionen. Jeg tog dem fra Bretagne. Med en enkel vinaigrette med æbleeddike og skalotteløg. Altså skulle man sætte en finger på noget i løbet af hele aftenen, så var det, at de ikke var løst fra skallen og vendt om, så de tager sig bedre ud. Men hey, på den allerførste åbningsaften, så det betyder det altså ingenting. Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Nu til en mere regulær ret. Jeg starter jo helst ud med med noget fra vandet. Igår selvfølgeligt ingen undtagelse. Saltede jomfruhummer i selskab af grønne jordbær, asparges, sprødstegte croutoner af brioche og blomster. Jomfruhummer og grønt var vendt i en lille delikat. Vil tro at det var en letsyrnet fløde. Delikat og cremet. Med syre fra jordbærene til at give lidt modspil til både den letfede creme og croutonerne. Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Da vi var på Uformel var jeg en smule jaloux på Karen, da hun fik rådyr. Jeg er glad for vildt. Igår kunne jeg selv vælge, så det skulle jeg have.

Serveringen var ret fræk, da det grillede rådyr kom på et spyd af bøgegren – Meget Søren Selinsk. Rådyret kom sammen med en cremet “speltotto” og friskrevne sommertrøfler. Det er comfortfood. Man ville ønske at portionen var minimum 3-4 gange så stor. Lige så underspillet udtrykket ville være uden grenen, så tror jeg at det er en af de bedste hovedretter, som jeg har fået i år smagmæssigt.

Til at matche de lidt tungere kødretter kom der en Langhe i glasset. Hvem der havde lavet den, tør jeg godtnok ikke lige gøre mig klog på. Passede fint til både rådyr og tataren.Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Jeg var jo egentlig ved at være mæt, men på den anden side, så ville man også gerne se mere af hvad køkkenet kunne byde på. I min kådhed valgte jeg så at bestille en tatar. Det var både en god og dårlig idé. Det gode var at den smagte forrygende. Den dårlige idé var at jeg ikke ville levne, fordi den smagte så godt og jeg var to milimeter fra kødsved. Jeg kunne ikke levne.

Tataren var af kalveinderlår – vil jeg gætte på. Hakket groft og rør let med blandt andet kapers af hyld – er mit gæt. Hertil en tempereret æggeblomme, karse og en emulsion på estragon. Ja, den sad igen i skabet. Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.Slutteligt en dessert. Man går jo ikke fra bordet uden noget sødt. Jeg kunne ikke lade være. Stikkelsbær, gran og skovmærke. Så mange gode smage. Jeg var nærmest draget til det. En kompot af stikkelsbær, granite af gran. Smagen af skovmærke var også til stede, kunne dog ikke helt lokalisere hvor den kom fra. Jeg var måske også ved at være en smule overrislet. Dejligt bløde konsistenser. En dejlig afslutning på en dejlig middag.Restaurant No2 - Lækker mad på åbningsaftenen.

Hvem sagde åbent køkken?

Jeg er sikker på at vi kommer til at høre meget mere til dette fantastiske sted. Jeg var i den grad glad. Og så på første aften. Man kunne i den grad mærke at de har styr på sagerne.

Der er plads til 80 gæster indenfor og 40 udenfor. Jeg kan næsten garantere, at jeg skal ind og spise frokost sammen med Karen herinde. For udsigten er intet mindre end fantastisk. Når man så også tænker på at prislejet er så fornuftigt, at det også er til at betale for uden at skulle planlægges flere måneder i forvejen – hvor du undervejs skal leve med en skrap planøkonomi. Retterne koster mellem cirka 75 til 160 kroner og er yderst fornuftige i størrelsen, så de fleste ville også blive mætte med mindre end jeg satte til livs.

Jeg kan kun give min største anbefaling. Mit bud på årets sommerhit, både på grund af lokation, mad og pris.

No 2
Nicolai Eigtvedsgade 32,
1402 København K 
Tel: +45 33 11 11 68

 

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close