Rejesalat – Thai style.

Rejesalat - Thai style.

Dagen efter vi havde fået Beef Ramen var der godt med grøntsager i skuffen. Blandt andet bønnespirer som jeg normalt ikke bruger mange af. Jeg tænkte, at jeg ville mixe dem sammen til en lille Thai-salat sammen med nogle tigerrejer, som vi ofte har til at ligge i fryseren.

Jeg lavede også en satay-sauce, men den blev ikke helt så god som jeg gerne ville. Så fin tuner den lidt og smider den op næste gang.

Det er en dejlig nem ret. Du kan få bugt med nogle af resterne i grøntsagsskuffen. Rejerne kan også sagtens erstattes med kylling, oksekød eller hvad du måtte have til rådighed.

Hvad skal du bruge?

  • Bønnespirer
  • Gul peber
  • Sukkerærter
  • Frisk Rød chili
  • Cashewnødder
  • Frisk koriander (Ja, jeg måtte erstatte dette med brøndkarse, da jeg ikke kunne få ordentlig koriander)
  • Forårsløg
  • Tigerrejer
  • 1 “tommelfinger) frisk Ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spiseskefulde Sød chilisauce
  • 1 spiseskefuld soya
  • Saften af 1  limefrugt
Snit ingefær og hvidløg fint. I en skål sammen med limesaft, soya og den søde chilisauce – Heri skal rejerne. Lad dem marinere mens du gør de andre ting klar.
Rejesalat - Thai style.
Snit chili, gul peber og sukkerærter. Varm en pande op til rygende. Tilsæt lidt olie og vend hurtigt grøntsagerne herpå. De skal ikke tilberedes – blot ned og kysse panden.

Rejesalat - Thai style.

Anret dem i et fad. Drys med fintsnittet forårsløg og cashewnødder.

Rejesalat - Thai style.

På den stadig rygende varme pande skal rejerne nu ned. Tag dem op af marinaden. Når de har skiftet farve hælder du marinaden over dem. Når den har boblet et minuts tid skal rejerne over grøntsagerne sammen med dressingen/marinaden.

Top op med koriander – Eller i mit tilfælde brøndkarse.

Rejesalat - Thai style.

Server med kogte ris – Og hvis du gerne vil have sataysauce til, så brug eventuelt Klidmosters opskrift.

Rejesalat - Thai style.

Join the Conversation

  1. Nøøøj Thomas hvor ser det bare lækkert ud! Jeg er vild med “all things” thai, skal endda til Thailand om et par uger, men kunne da godt finde på at lave denne lækkerbidsken inden bare for at komme i stemning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close