Bagværk/ Kager/ Selvgjort er velgjort/ Sødt / desserter

Rabarber crumble tærte

31. maj 2020

Jeg er så vild med rabarber. Jeg er så vild med crumble. Jeg er så vild med tærter. Jeg er endnu mere vild med rabarber crumble tærte. Jeg vandrede forbi denne tærteform i Magasin og meldte inspirationen sig bare, da jeg så denne tærteform. Den var nedsat, så jeg slog til. Altså en mand i min alder skal altså slå til, når man ser et godt tilbud. Man ved jo aldrig hvornår det er for sent. Ja, jeg føler mig lidt gammel i øjeblikket.

Nu er det hverken salg af brugte trusser eller sugardating, men jeg gider altså ikke være ham bloggeren, som får ørene i maskinen. Så jeg har skrevet at det er en reklame. Jeg har selv betalt produkter og sat det her i værk, men jeg har jo lidt sådan et løbende samarbejde med Pillivuyt, så vil lige være på den sikre side. Vi barsler også med noget større, vildere og sjovere her i juli. Så det glæder jeg mig meget til at fortælle mere om. Kan sige så meget som det har noget med Frankrig at gøre – Og noget med mad. men det kommer nok ikke bag på nogen.

Det her er, for at være helt ærlig, noget af det nemmeste, som jeg har lavet længe. Jeg sprang over hvor gærdet var lavest. Bunden består af butterdej, så en gang rabarber, som er vendt i sukker. Toppet med en crumbledej, som lige bliver mast sammen med hænderne. Mit bedste bud er, at du kan forberede den her på 10 minutter. Udenfor rabarber sæsonen kan du jo bruge alt fra æbler, pære, blommer og bær som jordbær, blåbær, hindbær og stikkelsbær i tærten. Ok. Skal vi ikke bare sige frugt. Butterdejsbunden var udelukkende for at gøre den flytbar. Det kunne også have været mørdej, men butterdej var bare noget nemmere her.

Den er bedst sammen med fed fed creme fraiche synes jeg. Men med en kugle is er vi ude noget mere dessertagtigt. Sørg bare for at fedtprocenten er tilpas høj.

Thomas
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 35 min
Ret bagværk, Kage, tærte

Ingredienser
  

  • 1 plade butterdej
  • 350 g rabarber
  • 3 spsk rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk maizena
  • 50 g havregryn
  • 75 g smør
  • 75 g mel
  • 75 g sukker
  • 2 nip flagesalt

Sådan gør du
 

  • Skær butterdejen ud, så den passer til formen.
  • Skær rabarber i 1cm tykke skiver. Vend med rørsukker, vaniljesukker og maizena. Fordel på butterdejen
  • Kom smør, havregryn, mel og sukker i en skål. Arbejd det sammen til en smuldret dej. Kom salt ved og vend det lidt rundt så det fordeles.
  • Smuldr dejen over kagen.
  • Kom i ovnen ved 190 grader varmluft og bag cirka 30-35 minutter til den er gylden.
  • Lad den køle let og server med gode sager.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Nemme tomattærter på butterdej. - Madet Mere
    12. juni 2020 at 22:27

    […] havde en masse forskellige tomater herhjemme. Og så havde jeg også noget butterdej i overskud fra denne tærte. Så fandt de lidt sammen. Egentlig havde jeg lige sådan 1/3 plade butterdej til overs, men i den […]

  • Leave a Reply

    Opskrift Vurdering




    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.