Hovedret/ Hverdagshelt/ Klassiker/ Ost/ Pasta og Ris/ Selvgjort er velgjort

Pasta Cacio e Pepe – Den nemmeste pastaret!

5. marts 2014

Første rigtige dag i den nye lejlighed. Jeg kan stadig ikke rigtigt finde rundt i køkkenet og har slet ikke anelse om, hvor alle mine ting er. Som et lille lyspunkt kan det da nævnes, at der faktisk er varmluftovn. En helt almindelig ting for nogen, men når man har levet uden i snart to år, så er det altså en luksus. Jeg glæder mig til at få den brugt.

Hvem siger at ingredienslisten skal være lang, for at måltidet er godt. Jeg elsker det simple. Og det var nok også meget heldigt med et næsten tomt køleskab og en knurrende mave. Jeg havde set David Fischers opskrift og brugte denne langt hen af vejen, selvom jeg også havde opsnust dette indlæg, hvor der hævdes at der hverken må komme smør eller parmesan i. 2COOL4SCHOOL. Ikke i mit køkken, her må man gerne komme smør i alt. Og ja, så jazzede jeg også lige min op med nogle friske sommertrøfler – fordi jeg havde dem. Det er nu ikke rigtigt nødvendigt.

Hvis du er sådan lidt i tvivl om, hvad denne eksotiske titel dækker over, så er det næsten hele ingredienslisten. Cacio = Ost, Pepe = Peber. Pasta med ost og peber.

Pasta Cacio e Pepe - Den nemmeste pastaret!

Hvad skal du bruge? 2 pers

  • 250g tørret pasta
  • 35g smør
  • 70g pecorino
  • 70g parmesan
  • Peber – Friskkværnet helst.
  • Salt – Til kogevandet – (Og tilsmagning)
  • Trøfler – Hvis du en rigtig lille gris’bas’. 

Kog din pasta al dente. Kom cirka en deciliter af kogevandet i en pande. Kom heri smørret og lad det smelte. Gem det resterende kogevand, hvis den kunne bruge lidt mere væske på et senere tidspunkt.

Pasta Cacio e Pepe - Den nemmeste pastaret!

I med din pasta ned til smøret. Kværn godt med peber over. Kom revet pecorino ved. Masser det rundt ved lav varme. Tag panden af varmen og kom din parmesan ved. Masser rundt. Når det er smeltet er det tid til at servere. Men inden da smager du lige til. Når det er så enkel en ret, så kræver det også at den er ordentligt smagt til. Mangler den peber? Mangler den salt?

Pasta Cacio e Pepe - Den nemmeste pastaret!

Og ja, har du, så tager den absolut ikke skade af at få en gang revet trøffel over.

Velbekomme.

Pasta Cacio e Pepe - Den nemmeste pastaret!

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Lars
    5. marts 2014 at 11:41

    Flot hjemmeside med mange spændende opskrifter. Har lige et forslag til en lille forbedring – en printfunktion evt. “gem som pdf”. Så man kan udskrive eller gemme opskrifterne.

    • Reply
      Thomas
      11. marts 2014 at 9:07

      Hej Lars,
      Da jeg skiftede tema på bloggen, var der bygget en del ind til at dele indlæggene, hvor man ikke kunne printe og gemme som PDF. Nu er jeg gået tilbage til det gamle, så man kan enten maile dem eller printe dem ud.
      Og tak for de pæne ord.
      Thomas

  • Reply
    Nadja - Cinnamon, please
    5. marts 2014 at 18:21

    Oh my! Det ser hammer godt ud – jeg bliver virkelig sulten! Men at jeg bliver ved med at læse “Cacio” som “Cocio” skærper appetitten en smule. Haha 😉

    // Nadja
    cinnamonplese.blogspot.com

    • Reply
      Thomas
      11. marts 2014 at 9:05

      Tak 🙂

      Cocio e Pepe bliver nok lidt for funky – Selvom jeg elsker Cocio.

      Thomas

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.