Grej/ Restemad / stop spild af mad/ Selvgjort er velgjort/ Tour De France

Pain Perdu / French toast – Etape 6 – Kongeetapen.

6. juli 2020

Nu tør jeg ikke lige sige, hvad for en der er kongeetapen i det der tour de france, hvor de cykler, men i den her, så bestemmer jeg mig lige for at det er den her. For det er min fødselsdag.

Pain Perdu / French Toast / Arme riddere / Pain d’or er lidt det samme. Noget helst halvtørt brød, som bliver genoplivet. Perdu betyder også noget i retning af tabt eller faret vild. Så det er jo noget med at redde det vildfarne brød.

Det her er måske verdens nemmeste dessert – og når du så til og med lige kan winge den, med det tilbehør, som du lige har på lager, bliver det ekstra godt. Den smager jo faktisk lidt hen af en bread and butter pudding. Det er ret vigtigt ikke at skære brødet for tyndt, for så kan det blive kedeligt. Og så skal det have tid til at suge godt med væske op, før den bliver stegt. Jeg kan se at jeg tidligere har stegt den for varmt, for nu jeg er gået ned på mellem varme, så bliver det meget bedre. Æggemassen skal helst sætte sig en smule, så det faktisk næsten bliver en indbagt creme brulee. Jeg har tidligere altså brugt rørsukker, men jeg synes det er for svært at få det opløst, så er i stedet gået over til flormelis. Og så slutter jeg lige af med at drysse med godt med rørsukker lige før den er færdigstegt, for så at få en karamel lidt ala creme brulee. Det er min egen lille perfektioneren af den.

Som tilbehør kan man bare køre en klat vaniljeis eller lidt marmelade. I forrige uge kørte jeg den med friske jordbær og en creme på mascarpone. Og her blev det lidt bagte rabarber med sukker og en fuldfed creme fraiche til. Det var bare at skære rabarberne ud, komme cirka 15-20% af vægten på i sukker og bage et kvarter ved 180 grader. Og ved creme fraichen taler vi den på 48%. Det er sager, men er lidt svært at skaffe, men det værd. Hvis du også gerne vil lave kugler af din creme fraiche, men kun kan skaffe helseversionen på 38%, så kan du piske den let, for så får den også lidt fylde. Nogen kommer lidt kanel i deres french toast, men jeg kan bedre lidt med vanilje. Selvfølgelig hvis man skal have noget med enten æbler eller pærer til, gør det sig godt. Så jeg synes du skal lade tilbehøret diktere.

Pain Perdu / French toast – Med rabarber.

Thomas
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 30 min
Antal 4 stk

Ingredienser
  

  • 4 skiver daggamelt hvidt brød – Gerne omkring 2 5-3 cm tykke.
  • 2 æg
  • 1 æggeblomme
  • 2,5 dl mælk
  • 2 spsk flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 4 spsk rørsukker

Derudover

  • 300 g rabarber
  • 65 g sukker
  • 100 g creme fraiche
  • Citronverbena

Sådan gør du
 

  • Skær brødet
  • Rør æg, æggeblomme, mælk, flormelis og vaniljesukker sammen. Giv det eventuelt en tur med en stavblender for at sikre, at det er helt kørt sammen.
  • Vend brødet i æggeblandingen og lad det trække cirka 10 minutter. Vend det gerne et par gange.
  • Varm en pande op til mellemvarme med godt med smør og olie. Steg brødet cirka 5 minutter på hver side.
  • Lige før det er færdigt drysses brødet med rørsukker. Vend det forsigtigt om, så sukkeret karamelliserer. Alternativt kan du også slutte det af i ovnen under grillen eller med en creme brulee brænder.
  • Mens brødet suger æggeblanding til sig, skal du lave rabarberne. Skær dem ud i stykker af 3-4cm.
  • Kom dem i en bradepande og drys med sukker.
  • Bag 15 minutter ved 180 grader. De skal være møre, men der må gerne være lidt bid i dem. Bagetiden varierer lidt af tykkelsen. Føl dig frem.
  • Server dine pain perdu med fed creme fraiche, rabarber og citronverbena.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.