Oldschool Æggekage med tomat og bacon

Der er nogen ting, som bare altid virker. Og for mig er æggekage en af dem. Det er nemt, det er varmt, det fylder og så er antallet af ingredienser temmeligt begrænsede. Jeg vil tro at man næsten kan korte det ned til æg, salt, peber og smør. Så er der jo de overskudsting andre ting som mælk, purløg, tomat og bacon. Men unden at være den helt store gourmand, så kan det også være noget, som man kan opdrive i et køleskab de fleste dage. Misser du en af dem, så går det nok.

Jeg kommer en smule mælk i æggene, fordi jeg synes at det gør den mere luftig. Teoretisk set bliver mælken jo til damp, som udvider sig og giver bobler. Den sufflerer fint op, men falder også sammen igen. I forhold til hvordan de fleste nok laver æggekage, så valgte jeg denne gang at dumpe mine tomater i under bagningen fremfor at lægge dem på efter. Og det gør at du får nogle ualmindeligt dejlige bagte tomater i.

For mig findes der kun en bacon – og jeg er på INGEN måde sponseret af firmaet – Men hvis I læser med derude, så Call me maybe. Og den her bacon er fra Aalbæk. Det er deres gourmet bacon. Den er ikke økologisk desværre. Men den er tørsaltet og så smager den intet mindre end himmelsk. Man kan købe den lidt billigere i Inco, så jeg har altid en humpel bacon til at ligge til dårlige (og gode) tider. Hvis du er vant til det der stiksaltede, kedelige bacon, som svinder til absolut ingenting når det steges, vil du så ikke gøre mig (og dig selv) den tjeneste at prøve denne her. Eller i hvert fald bare en tørsaltet bacon. Der er en verden til forskel.

Jeg regner altid 3 æg pr person i æggekage. Og minimum lige så mange stykker bacon.

Oldschool Æggekage med tomat og baconOldschool Æggekage med tomat og baconOldschool Æggekage med tomat og bacon

Oldschool Æggekage med tomat og bacon

Thomas
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 40 min
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 10 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk mel
  • Salt
  • Peber
  • 9-10 skiver bacon
  • 1 bakke cherrytomater
  • Purløg og tallerkensmækkere

Sådan gør du
 

  • Steg baconet sprødt. Læg det på fedtsugende papir.
  • I en skål piskes mel sammen med mælken. Det er for at undgå klumperne. Pisk heri også æggene. Krydr med salt og peber.
  • På baconpanden inkl baconfedt kommes nu æggemasen. Steg indtil at æggekagen har sat sig let.
  • Kom tomaterne på og sæt i ovnen ved 180 grader.
  • Bag i 25 minutter.
  • Fordel det sprøde bacon over den færdige æggekage. Drys med purløg.
  • Server med godt rugbrød.

Oldschool Æggekage med tomat og bacon

Join the Conversation

  1. Helle olesen says:

    Ja det er rigtig træls at Ålbæk ikke laver tørsaltet økologisk. Vi køber tørsaltet øko bacon hos enten Rævhede naturprodukter, Skagenfood eller Knuthenlund. Så det er heldigvis til at skaffe, og de smager også godt 🙂

  2. Hej Thomas-
    Du skal overveje at bruge kartoffelmel i stedet for mel i opskriften. Hvedemel forklistrer først ved omkring 80° og skal koge for at melsmagen forsvinder, mens kartoffelmel forklistrer omkring 60°.
    Og så mere bacon, tak 🙂 Det kan man ikke få for meget af, og slet ikke når det er den god tørsaltede.

    mvh
    -Sejer

    1. Spændende. Det må jeg hellere prøve en dag.

  3. Min farmor lavede ‘bondeæggekage’. Det var en dejlig ret. Midt på æggekagen lå et perfekt kogt
    nyt blomkål og mellem baconstykkerne lå der små nye gulerødder – det for himmerlændinge nødvendige rugbrød blev serveret til. Det må have været hjemmefra, min far havde vanen og forlangte kogte kartofler serveret ved siden af – de er faktisk helt uundværlige, fandt jeg ud af, sammen med tomater og purløg, selvfølgelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close