Bagværk/ Kager/ Sødt / desserter/ Ting til kaffen

Norske Klejner

25. november 2018

Nu er det jo ved at være den tid på året, hvor der virkeligt skal til at hygges. Og er der noget mere hyggeligt end en lun klejne? Korrekt, nej. Men jeg måtte så også indse, at der var endnu en ting, som jeg aldrig havde prøvet at lave. Jeg ved egentlig ikke hvorfor? Jeg tror bare måske ikke hjemmelavede klejner har stået højest på listen over julebagværk, som blev fremstillet derhjemme. Det var oftest i den norske købte version fra bageren. Og den er jo faktisk også glimrende. Men nu fik jeg en opgave, hvor jeg skulle medbringe lidt tossede snacks til en julefrokost. Og efter flere forsøg på alt muligt tosset fra osterejer til hvad ved jeg egentlig ikke, faldt valget på en gang klejner. Dem de fik, blev twistet en lille smule i slutresultatet, men det kommer vi til senere.

Men før vi overhovedet kunne komme derhen, hvor jeg kunne lave twistet, så skulle jeg lige have fremstillet den her klejne. Jeg vidste den skulle koges i palmin. At den skulle snoes og så den helst skulle være luftig. Det var cirka der jeg var. På nettet og kigge folk over skulderen. Og jeg endte lidt med at indse, at det faktisk bare var sådan en helt normal gærdej, som lige blev tilsmagt en smule. Så når det kommer til stykket, så kunne det faktisk lige så godt være en donut. Jeg endte faktisk med at lave et par donuts til os, sådan bare for hyggens skyld – Og fordi jeg havde lavet rigeligt klejner. Det kommer sig også af, at jeg har købt sådan et klejnejern på loppemarked, som laver dem lige det mindste. Altså ud fra mine beregninger skulle jeg ende op med cirka 60 klejner, men jeg stoppede da jeg var nået den dobbelte mængde og stadig kunne stadig lave en god håndfuld donuts. Jeg vil sige at de også godt måtte være lidt større end dem jeg lavede, men de så til gengæld passede glimrende til formålet.

Det er sjovt, at jeg har altid syntes at det der julebagning altså var noget man tog tilløb til, da jeg var barn. Og så skulle der forberedes og så klargøres. Men nu hvor jeg selv står med hænderne i bolledejen, så synes jeg faktisk det er utroligt nemt med de fleste ting. Og småkager holder sig længe, hvis du da kan holde fingrene fra kagedåsen og klejner kan fryses. Hvilket jo også er meget heldigt, hvis man får lavet en stor portion. Så kan man lige lune dem i ovnen. Jeg har faktisk planer om at julebage lidt mere i år end vi plejer. Og det af flere grunde. For det første har jeg faktisk fundet en tro væbner til at lave et par giveaways om søndagen indtil jul – Det kommer der mere om senere. Men også fordi jeg ender med lidt ekstra tid på hånden i december i år. Vi venter jo en lillebror midt i december, så jeg har faktisk ikke taget mig nogle opgaver for at være sikker på ikke at brænde folk af. Sidste gang ventede vi ret længe på Alfred, så noget skal man jo have tiden til at gå med. Og lur mig om der ikke kommer lidt ekstra besøgende til en kop kaffe og en småkage der i julen. Og måske også ser en lille knægt og en nybagt storebror.

Og hvad twistede du det så med? Jo, jeg fik at vide, at det godt måtte være en smule anderledes. Og først tænkte jeg på at lave en gang osterejer. Jeg har lavet dem før, men af uransagelige årsager, blev de bare ikke gode nok den her gang. Så var jeg ovre at vende i baconsnacks og flæskesværsafdelingen. Og kom lidt frem til, at når det nu var en julestue, manglede julen lidt. Så ramte jeg klejnen. Jeg overvejede et kort overblik at lave dem med en blåskimmelcreme og så gøre klejnen mere citrusagtig plus at tilføje blå birkes. Men så blev jeg enig med mig selv om at det måske ligefrem var FOR tosset. Så i stedet kom jeg til at tænke på saltkaramel. Og for så at twiste min twistede idé, blev det til en bourbon karamelsovs og bacon krymmel på toppen. Tadaaa.  Bourbon karamelsovsen var ret nem at gå til. (jeg lavede alt lidt sjusset, så kan heller ikke give en eksakt opskrift) Ca 2 dl sukker brunes til en mellemmørk karamel. 1,5 dl fløde kommes på. Kog til den har samlet sig. Smag til med bourbon. Lad den køle og kom på flaske. Bacondelen var næsten nemmere. Steg bacon og kør den på en minihakker. Jeg tilsatte også en smule maltodextrin, som reelt er sådan noget kokkeagtigt pulver, som man bruger til at lave “støv” af, da det kan binde fedt. Man smager det ikke, så det er også bare lidt ekstra. Hvis du bare sørger for at dit bacon er godt dryppet af, kan du bare støde det i en mortar.

 

Norske klejner med glasur

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
Serves: 20-30 klejner
Prep Time: 70 minutter Cooking Time: 10 minutter

Ingredients

  • 2dl mælk
  • 25g gær
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt (strøget)
  • 1 tsk kardemomme
  • 0,5 stang vanilje (evt vaniljesukker)
  • Evt en smule citronskal revet meget fint.
  • 550g mel
  • 125g blødt smør
  • 1kg Palmin til kogning

Instructions

1

Gær i mælken. Pisk æg, sukker, salt, kardemomme og citronskal i.

2

Arbejd melet i og ælt til det er ensartet. Tilsæt smørtern og ælt til dejen er blank og ensartet igen.

3

Lad dejen hvile cirka 30 minutter på bordet.

4

Del den i et par portioner. Rul den ud til en tykkelse på 6-7 milimeter. Skær klejnerne ud, altså små firkanter med en lille rids i midten. Kør den ene ende igennem midten og træk let. Lad dem hvile et kvarters tid igen før de koges.

5

Varm palminen op til 180 grader. Kom et par klejner i. Vend dem efter et par minutter. Steg til de er gyldne på begge sider. Læg dem på fedtsugende papir og lad dem køle lidt.

6

Kom glasur på rørt af citronsaft og flormelis på. Her brugte jeg også en lille smule frugtfarve. Det gik ikke skide godt med at ramme den gule farve.

7

Skal klejnerne fryses, så undlad at komme glasur på før de skal spises.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.