Frokost/ Grøntsager/ Selvgjort er velgjort/ Sundt/ Tilbehør

Lun perlebygsalat med stegte gulerødder.

26. april 2017

“Jeg gider ikke spise andet end salat!” Troede jeg aldrig jeg skulle sige. Men den der trang kommer listende i takt med at vejret burde være bedre. Og så er det vel også en formildnende omstændighed at en salat altså kan være temmelig mange ting.

Vi spiser ret simpelt i øjeblikket. Et stykke kød og noget grøntsagsbasaret tilbehør. Der er ret mange andre ting som har mere fokus. men alligevel fik jeg frembragt denne delværdige opskrift idag. Jeg stod i Bilka og klokken var 30 minutter i “nu burde vi spise”, samtidig med det skulle jeg også have købt det sidste ind til morgendagens fotoshoot. Så jeg tonsede noget rundt. Havde egentlig vristet en hel kylling ned i kurven, men kunne også se at det var dybt urealistisk at nå inden bettemanden ville implodere af arrigskab/sult. Kyllingen blev erstattet af nogle koteletter, som kunne steges på lidt mindre tid. Jeg havde en pose forkogte perlebyg, som kunne afhjælpe situationen, da de kun skal koge 10 minutter. Det var en plan. Noget spinat og gulerod i kurven. Lets go.

Det er faktisk er ret velkendt scenarie. Man kan lave så meget mad, at man lidt glemmer at man selv skal spise noget. Og når man kommer på det, så skal det helst gå hurtigt. Vi laver ret mange af de her opfindelser. Men jeg hørte også den anden dag. at folk generelt ikke ønsker at bruge mere end 22 minutter i gennemsnit i køkkenet på at lave mad. Og det fra start til slut. Jeg forstår det ikke, for der er virkeligt ikke mange fravalg man gør sig der. Og der er virkeligt meget man ikke kan nå at lave (læs: Man må købe mange kompromisser i form af halv og helfabrikata for at nå det). Jeg vil vove den påstand at man kan lave den her ret på 22-25 minutter (koteletterne inklusiv), måske sågar lidt mindre, men det vil også betyde en lidt mere opvask efter. Jeg valgte den mere dovne approach, som så giver lidt mindre opvask men så tager måske 10ish minutter ekstra. Hvis du skal være helt hurtig, så skal du sætte 2 gryder over med vand. en til gulerod, en til spelt. Så skal du have to pander på blusset. En til koteletterne og en til gulerødderne og hasselnødderne. Så skal gulerødderne direkte over på panden, når de er forkogte. Jeg kogte perlebyg sammen med gulerødderne, tog gulerødderne op og kom på panden, hvor jeg havde stegt koteletterne. Så gav gulerødderne lidt smag til byggen og grisen gav lidt smag til gulerødderne. Sådan lidt et sammenskudsgilde. Men det kræver jo at du lige får stegt koteletterne først og jo tykkere de er, det længere tid tager de at stege. Jeg plejer at bruge dem af på begge sider i lidt olie for så at stege dem cirka 4-5 minutter på hver side ved lav varme i rigeligt smør. Lade dem trække cirka 7-8 minutter efter. Hvilket så passer med tiden gulerødderne skal have.

I forhold til indholdet af salaten, så kan du næsten variere det som du lyster. Jeg kan godt lide at holde det forholdsvist enkelt. Og her blev den serveret lun, men overskuddet kommer på madpakke i morgen. Det er jo fordelen ved at lave sådan nogle salater. Aldrig mere kedelige madpakker. Så lav rigeligt. 

Lun perlebygsalat med stegte gulerødder.

Mængden passer godt som eneste tilbehør til to meget sultne personer. Serverer du også kartofler eller lignende ved siden af, kan den snildt strække sig til måske 3-4 personer.
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Author: Thomas

Ingredients

  • 2 dl forkogt perlebyg
  • ca 8 små nye gulerødder med top 0,5 bundt
  • 75 g frisk babyspinat en bakke
  • 1 rødløg
  • 5 spsk olivenolie
  • 1 spsk sennep
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk finthakket persille og/eller kørvel
  • 20 g smør
  • 75 g hasselnødder
  • Urter til toppen her: Persille, kørvel, tallerkensmækker og rød melde - brug det du har

Instructions

  • Skrub gulerødderne godt, der er ingen grund til at skrælle dem.
  • Bring en gryde med vand i kog. Salt let. Kom perlebyg og gulerødder i. Perlebyggen skal koge 10 minutter - Efter 5-6 minutter tages gulerødderne op, da de blot skal forkoges. 1 minutter før perlebyggen er færdig kommes den skyllede spinat i. Den skal bare falde sammen.
  • Rør olivenolie, sennep og hvidvineddike sammen og kom den i den sigtede perlebygs/spinat blanding. Tilsæt også finthakkede løg, urter, salt og peber. Fordel på et fad.
  • En pande varmes op med smørret, som får lov til at brune. Kom de forkogte gulerødder på og steg dem cirka 5-6 minutter. I de sidste 2 minutter skal de også have selskab af hasselnødderne.
  • Kom gulerødderne over perlebyggen sammen med hasselnødderne og den brunede smør.
  • Top med urter lige før servering.
Prøvet denne opskrift?Mention @Madetmere eller tag #madetmere!

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.