Får, Lam og Ged/ Hovedret/ Hverdagshelt/ Selvgjort er velgjort

Lammemørbrad med røde linser.

6. september 2012

Hvad inspirerer dig til aftensmaden? Ja, inspirationen til aftensmaden igår kom flere forskellige steder fra og reelt havde det ikke meget med det vi endte med på tallerknen at gøre. Inspirationen til valget af lamme mørbrad kom fra Grydeskeen.dk, hvor der var fremkommet en ualmindelig lækker omgang mørbrad med kartofler og svampe. Lysten til at spise linser kom klidmoster med – den har endnu ikke ramt hendes blog. Det indiske islæt ved jeg ikke rigtigt hvor jeg kommer fra.

Det er næsten en dahl jeg har lavet med linser. Jeg har bare ikke kendskab nok til det indiske køkken, til at jeg lige tør klassificere den som en dahl. Men det smagte faktisk ganske godt.

Jeg kan godt flere dage gå og tænke på en eller anden råvare eller ret, som jeg har set i supermarkedet, på en af de mange madblogs jeg følger eller blot på instagram, som er en kæmpe inspiration i øjeblikket. Dette blev resultatet af en af disse grublener.

Nå, men hvad fik vi så egentlig? Vi fik let marinerede, grillede lammemørbrad med en linseret med tomater og røde linser. På siden var der en lille overraskende salat med primært peberfrugter.

Lammemørbrad med røde linser.Jeg lavede lidt ekstra af linseretten, da jeg ville lave mad til to dage. Så var det bare at stege en gang kød og ordne noget salat til. – Det var i hvert fald planen. Jeg gav linseretten en smule creme fraiche til sidst, det var både fordi den var blevet lige stærk nok og så blev den også lidt cremet.

Lammet blev marineret lige under en times tid. Men egentlig kunne man sagtens have undladt dette, både fordi der var meget smag i resten af måltidet og fordi at den ikke nåede at tage meget smag, når jeg ikke havde længere tid til at lade den marinere.

Hvad skal du bruge? 

Lammemørbrad med røde linser.Lam

  • 4 lammemørbrad
  • 1 spiseskefuld brombæreddike –
  • 1 teske revet ingefær
  • 1 teske honning
  • 1 cm chili (mild)
  • Mynte
  • 1 fed hvidløg
  • Saften af en halv lime
  • 1 spiseskefuld olie
  • Salt og Peber

Linseret

  • Lammemørbrad med røde linser.

    Kød den hos din indvandrer grønthandler.

    4 små gulerødder.

  • 3 fed hvidløg.
  • 1 rødløg
  • 1 chili
  • 5-6 tomater.
  • 1 spiseskefuld GOD madras karry
  • 2,5dl røde linser
  • 0,5l hønseboullion
  • 1,5 spiseskefulde honning
  • 2 spiseskefulde creme fraiche. (kan undlades)
  • Salt og peber.

Salat

  • Lammemørbrad med røde linser.1 gul peberfrugt – TYNDT strimlet
  • 0,5 grøn peberfrugt – TYNDT strimlet
  • 1 rødløg – TYNDT strimlet
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 1 teske fint revet ingefær
  • Saften af en halv lime
  • Oliven olie
  • 1 teske honning
  • Salt og Peber

Hvordan gør du egentlig?

Jeg lavede først min marinade og lod mine små lammemørbrad tage en slapper deri. I bund og grund skal du blot snitte de faste ting og sager og blande med de våde varer. Hvis du har tid til at give det over en time, så tager det bestemt ikke skade af det.

Lammemørbrad med røde linser.På en varm pande med olie stegte jeg løg, hvidløg, gulerødder, og chili sammen med din karry. Jeg har sagt det før, men karry har godt at blive brændt af. Når løgene er begyndt at blive en anelse klare, fik de følgeskab af tomaterne, som var skåret i grove tern. De fik lov til at varme lidt (cirka 5 minutter). Linserne blev tilsat sammen med bouillonen. (Ja, det var snydebouillon ala terning). Herefter skal det simre et sted imellem 15 og 20 minutter.

Lammemørbrad med røde linser.Da retten havde simret igennem rørte jeg creme fraiche i og smagte til med krydderierne.

Salaten var også lige ud af landevejen. Snit og bland. Hele tanken med denne var at den skulle være lidt overraskende, fordi man forventer at den er lidt sød fra peberfrugterne, frisk fra mynten, men man forventer ikke ingefæren, da man ikke kan se den. Jeg pyntede den endelige salat med et par tallerkensmækkere, da planten var ved at dø. Så jeg nåede lige at redde disse blade – Og så var de jo også meget flotte og lidt bitre.

Lammemørbrad med røde linser.Jeg stegte mit lam på en grillpande. Den skal bare have meget kort, da det er enormt sart kød. Mine mørbrad var nærmest firkantede. Jeg gav dem 1 minut på hver side og lod dem efterfølgende trække i et par minutter før servering. Blot for at rose mig selv, så vil jeg sige at de var stegt nærmest til perfektion.

Det tog i omegnen af en time at fremstille dette aftensmål. Velbekomme.

Lammemørbrad med røde linser.

Lammemørbrad med røde linser.

Lammemørbrad med røde linser.

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Malou Klidmoster
    6. september 2012 at 18:55

    Ja tak! Det ser vildt lækkert ud 🙂

  • Reply
    Morten
    6. september 2012 at 20:35

    De lammeguffenyde ting ser bedre stegte ud end dem jeg lavede:)

    Hvor fandt du lammemørbrader henne, hvis jeg må spørge?

    • Reply
      Thomas
      6. september 2012 at 22:32

      Jeg købte dem i Superbrugsen. De har dem på tilbud i denne uge. 50 kroner for mellem 200 og 250 gram.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.