Fjerkræ/ Hovedret/ Hverdagshelt/ Selvgjort er velgjort

Kylling med bagte pebre og oliventapenade.

9. oktober 2013

Nu skulle det da ikke være første gang, at jeg havde travlt med at plædere for at det faktisk ikke er så svært at lave ordentlig mad. Og faktisk, så behøver man heller ikke at slæbe i køkkenet i timer for at frembringe et måltid. Havde jeg valgt udstenede oliven, så havde det vel krævet cirka 10-12 minutters arbejde (ekslusiv en halv times morfar på sofaen, men inklusiv billedtagning.)

Jeg tænkte, at nu hvor det var så sjældent at vi får kylling herhjemme, så jeg var også lidt godt ved dem og gav dem en gang smør. Ja, alle ved jo det smør sætter sig der. Og så er der altså et eller andet med kylling og rosmarin, det er bare et godt match.

I øjeblikket tænker jeg meget på mad. Jeg må indrømme at turen til Henne, virkeligt har sat sit spor. Jeg har lyst til at lave mad hele tiden. Men det skal være enkelt, det skal være gode råvarer – altså, der er et eller andet magisk ved det sted!

Vi fik bare noget godt brød til, men du vil også sagtens kunne servere en grøn salat eller hvad du måtte lyste.

Hvad skal du så egentlig bruge (til to personer)

  • 2 kyllingelår
  • 1 rødløg
  • Et par kviste rosmarin
  • 3 fed hvidløg
  • Smør (til du skammer dig)

Bagte Pebre

  • 4 snack pebre – af en vældig størrelse. Er dine lidt mindre, så suppler op.
  • Basilikum
  • olivenolie
  • 2 fed hvidløg

Oliven Tapenade (sådan den sjussede model)

  • 150g oliven, udstenet – her pr. håndkraft.
  • 2 ansjosfileter 
  • 1 spiseskefulde oliven (måske lidt mere)
  • 1 teskefuld citronsaft – erstat med lidt kapers og eddike, men det har godt af syre.
  • Lidt sort peber

Kylling med bagte pebre og oliventapenade.

Nu skal du i gang. Sæt ovnen på 200 grader.

Krydder dine kyllingelår med salt og peber. De kan godt klare en del. Kom rosmarin, knuste hvidløg, rødløg og smør over. I ovnen. Så let er det.

Dine pebre skal faktisk have samme tur. Flæk dem og fjern kernerne. Giv dem olivenolie, salt og peber. Kom basilikum og knust hvidløg på. Også i ovnen.

Lad dem hygge sig til de er klar. Jeg tror min kylling fik cirka 45 minutter og pebrene lidt mindre.

Kylling med bagte pebre og oliventapenade.

I mellemtiden kan du så lige pille stenene ud af dine oliven, hvis der ikke er andre som gør det for dig. Jeg synes bare oliven med sten smager af noget med. Det skal helst være den sorte/brune model, for det kan være lidt sværere at få stenen ud af den grønne. Blend den sammen med de ovenstående ingredienser og husk at smag til.

Kylling med bagte pebre og oliventapenade.

Kylling med bagte pebre og oliventapenade.

Tjah, nu er der faktisk ikke meget mere at gøre en blot anrette og nyde.

Kylling med bagte pebre og oliventapenade.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Stine Klecka Kjær
    2. marts 2014 at 18:15

    Hej Thomas. Ville bare lige sige tak for inspiration til madplanen til den næste uge 🙂 Her til aften har Jeg kylling i ovnen, sammen med hele peberfrugter og balsamico kartofler. Tilbehør er oliventapanade og din ananas salat. Alt sammen dine ideer. Og der er købt ind til næste uge, efter at have hentet inspiration herfra. Super god blog, Jeg følger tit med i hvad du har lavet 🙂 Og bliver altid lækker sulten efterfølgende 😉

    • Reply
      Thomas
      11. marts 2014 at 9:08

      Hej Stine,
      Hvor er det dejligt at høre. Håber det smager jer.

      Thomas

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.