Grej/ Kogebøger/ Nørden/ Selvgjort er velgjort

Kogebøger – Ønskesedlen til jul.

30. november 2018

Nu har jeg jo tidligere kloget mig i hvad du skulle anskaffe dig af håndvåben til køkkenet. Og lige så meget som jeg kan lide køkkengrej, lige så meget kan jeg godt lide kogebøger. Jeg har vist efterhånden så mange, at de er delt op i flere forskellige kategorier. Biblerne. De rigtigt gode. Lageret. Dem som aldrig nåede at blive pakket ud.

Biblerne er primært skrevet af de helt store. Det er dem som har fået plads i alteret i køkkenet. Der skal man helst hedde Bocuse, Redzepi, Cunningham, Roux, Nilsson eller Escoffier til efternavn for at få plads. Så er der de rigtigt gode. Det er dem som har taget ophold i stuen. Der er der tre gode hylder, hvor der er alt muligt blandet, som inspirerer mig lige nu. Det er dem jeg slår op i og bliver inspireret. Det er dem som jeg søger hjælp i, hvis jeg lige skal bruge en opskrift på bælgfrugter, finde ud af hvad man spiser i mellemøsten eller vil lave verdens bedste mac and cheese. Altså MEGET blandet. Og så er der lageret. Det er dem som jeg bruger meget sjældent. De har fået bygget deres egen reol i kælderen. Det er mest de der hverdagskogebøger, som man alligevel ikke rigtigt læser (inkl min første :-)), dem tiden er løbet lidt fra og så videre. Og så er der dem der stadig står i flyttekassen. De burde nok ud. Der er heldigvis ikke så mange. Men hver måned kommer der et par ekstra bøger til. Jeg prøver ret meget at begrænse mig selv. Men det er jo efterhånden også en samling. Det kan både være forfatteren, men lige så meget fotografen, som jeg går efter.

Jeg har samlet de bøger, som jeg synes der er absolut fedest at have derhjemme. Jeg har også forsøgt at variere det en smule, så der er noget for en hver smag. Der mangler en, men den har jeg ikke endnu selv. Jeg måtte heller ikke købe den, da Karen meget venligt mindede mig om, at det altså snart var jul og man så ikke køber noget man ønsker sig. Men der er tale om Bo Bechs “In my blood”.

Til bagenørden:

Magnus Nilsson – The Nordic Baking Book

Nu siger jeg ikke at jeg er nørdet. Men det er jeg jo nok en lille smule. Og jeg er også rigtig glad for at bage. Så det er jo nærmest et match made in heaven. Her er der tale om en ret dybdegående bog om nordisk bagværk. Både det salte og det søde. Der er teknikker. Men mest af alt er der grundighed. Jeg kan virkeligt godt lide at man går i dybden, for så kan også bedre se forskellene på de forskellige slags bagværk. Jeg synes nogle gange det er lidt noget pjat, når man skærer tingene lidt for meget over en kam. Så nordisk bagværk ligepludseligt bliver decimeret til klejner, æbleskiver og rugbrød.

Denne bog er dybdegående og måske til dem, som synes de har nok af “en kendisbager laver sine yndlingskager – som er de samme som de andres yndlings kager, bare med et lille twist”. Har du styr på dine fødselsdagsboller, kanelsnurrer og lagkager, og føler du har lyst til en frisk udfordring, er det her helt sikkert vejen frem for dig.

Jeg er ret vild med at billederne af retterne ikke er som at slå op i et livsstilsmagasin og tildækkede med regi. Den er lige ind til kernen. Den er næsten lige udkommet, så den kan nu kun erhverves på engelsk, men det er ikke det store problem. Kan købes hos Kunst og Køkkentøj.

Er du i tvivl om hvem Magnus Nilsson er, er det ham med det fedtede hår fra 2 stjernede Fäviken i Sverige. Han laver nogle sindssygt fede og grundige bøger. Er du mere til mad end bagværk. så overvej også hans “The Nordic Cookbook” og “Fäviken”

Til den som trænger til at få støvet klassikerne af:

Trine Hahnemann – Copenhagen Food

Trine Hahnemann må være en af de største kogebogsprofiler, som vi har i Danmark, når vi kommer udenfor landets grænser. Hun er en af de få, som kindkysser med de største og er hende som bliver nævnt, når der nævnes. Måden som hun formidler den danske og skandinaviske madkultur er forbilledlig. Og denne bog, den nyeste Copenhagen Food, er ingen undtagelse. Her er der de retter, som de fleste danskere godt kender. Det er retterne lavet på den måde, så nogle har fået et nutidigt twist, men stadig med smagene som de skal være. Der er kræset om råvarerne og billederne er selvfølgelig også en fryd for øjet. Det være sig både af maden og det skønne/pulserende/afslappede/hektiske/smukke København. Det er godt med til at sælge billedet af Danskerne som verdens gladeste folk.

Det her er bogen som vil gøre sig lige så godt til husmoderen, som trænger til at opdatere køkkenet en smule uden at det bliver for moderne. Det er jo klassikerne vi taler om. Men lige så meget til Onkel Tom i Amerika eller den udenlandske kollega, som skal se hvad den danske madkultur er – udover snaps og rød Ålborg.

Skulle det ikke lige være denne bog, så har Trine også skrevet en masse andre fantastiske bøger. En af mine favoritter er den som hedder Scandinavian Baking eller Comfort food. Det er jo lidt i samme boldgade – God mad af gode råvarer. Hun har også åbnet køkken på Østerbro, hvor der også er tilhørende restaurant/café. Vi spiste der i forbindelse med en workshop og det er virkeligt værd at køre efter.

Til den ultranørdede og råd-hungrende:

René Redzepi & David Zilber – The Noma Guide to Fermentation.

Den her bog er ikke for alle. Hvis du lige har fået God Mad, Let at lave, som den sidste kogebog, så tror jeg ikke den her vil bidrage så meget til din kogekunst. Selvom jeg synes at jeg efterhånden er nået “Øvet” niveauet, så er der altså ret mange ting, som går hen over hovedet på mig. Men jeg tror heller ikke man skal forstå det hele.

Jeg må så også indrømme, at jeg ikke rigtigt indtil nu har fået sat mig ind i det der fermentering, som er så moderne. Og her får man så ikke måske ikke den pædagogiske introduktion, men du får den 100% grundige gennemgang. Jeg arbejder mig lige så stille igennem bogen og det tager sin tid. Men kan også mærke at det er grobund for en masse eksperimenter. I forhold til de fermenteringsbøger, hvor det måske er ret konkrete opskrifter, synes jeg denne bare er med til at åbne op for inspirationen. Der er jo også serverings/brugsforslag, men fokus ligger mere i processen. Det er den eneste bog du har brug for når det kommer til fermentering.

Den til dem der vil prøve kræfter med vildt:

Julie Hey – Hey! Det er vildt.

Det var lidt et bud på en anderledes bog til dem der godt vil prøve kræfter med vildt i køkkenet. Jeg tror godt nogen kan være lidt intimiderede af det, for det er måske lidt anderledes end bare hive en kylling ned fra køleboksen. Men når det kommer til stykket, så er vildt jo enormt godt i forhold til dyrevelfærd. Også meget bedre end meget af det forskellige kød, som vi spiser med alle mulige hjerter på. Meget af det vildt vi kan købe i Danmark kommer fra forskellige jagter. Det vil sige at dyret har faktisk sikkert ikke en gang opdaget at den nu skulle til at være aftensmad. Den har gået og hygget sig og fået en ordentlig overraskelse. Selv de fleste økologiske dyr herhjemme skal jo transporteres ganske traumatiserende til den sidste station på slagteriet.Hvis jeg skulle vælge, så kunne jeg godt nøjes med at spise vildt og fisk i stedet for de normale landbrugsdyr. For det er jo ikke bare velfærden, som er i orden, smagen er jo også dejlig og intens. Men ikke mere dyrevelfærdspolitik-snak nu.

Til bogen. Jeg har valgt denne, fordi den faktisk er ret overkommelig at gå til for den nye, interesserede vildtspiser. Opskrifterne er ikke særligt komplicerede og de spiller lidt på nogle tangenter, som man godt kender til, så det hele er ikke helt så fjernt, som nogle andre kan gøre det til. Jeg synes bogen er lækker og indbydende. Der er både tilbehør og desserter i. Der vil jeg måske sige, at så skulle man måske have brugt lidt mere krudt på vildtet og så undladt desserterne. Vildtet er primært rådyr, and og fasan ud fra den tanke, at kan man lave noget med dem, kan man også skifte kødet ud. Altså så man i stedet for rådyr bruger kron eller dådyr osv.

Hvis du vil have et alternativ til denne vildtbog, så kan jeg på det kraftigste anbefale “Walk on the wild side” af Nikolaj Juel og Columbus Leth. Der får du tilmed også fiskeopskrifter pakket ind i nogle usædvanligt lækre mad og stemningsbilleder.

Til dem der vil skære lidt ned på kødet:

Nadia Mathiasen – Flere kødfrie dage

Jeg bliver nødt til at sige det som det er. Der er meget få opskriftsudviklere/bloggere, hvor jeg ikke lige dobbelttjekker opskrifterne inden jeg laver dem. Og Nadia er en af de få. Hendes opskrifter virker altid. Faktisk var hendes blog Foodfanatic en af de første jeg begyndte at følge i sin tid. Så jeg er jo nok lidt forhåndsindtaget i forhold til bogen. Det fede ved Nadia er, at hun ikke er militant vegetarisk eller vegansk, hun er jo kødglad. Og når hun så laver en vegetarkogebog, så skal retterne jo være mindst lige så mundvandsuddrivende som en stor bøf. Og det er de.

Den her bog er til dem som gerne vil spise lidt mindre kød en gang i mellem uden at lide afsagn. Der skal både være bund og kraft i smagene, så retterne er spækket med umami og generel velsmag. Det jeg også godt kan lide ved denne bog (og hendes tidligere Kødfri Mandag) er at det er lavet med helt almindelige råvarer. Så man skal ikke nødvendigvis ud og købe alle mulige erstatninger som seitan, jackfruit og plantefars for at lave dem. Det er også overkommelige retter, som man sagtens kan nå at lave i hverdagen, uden først at have besøgt flere specialbutikker. Ja, der er ikke så meget at sige.

Har du allerede købt hendes anden vegetarbog – Kødfri Mandag – Skal du så også købe den første – Foodfanatic Thai – som for mig er min go-to bog, når det gælder alt thai.

Til dem som trænger til lidt krydderi i hverdagen:

Anne Hjernøe og Ditte Ingemann – Krydret.

Allerede før denne bog var på gaden, vidste jeg, at jeg godt kunne lide den. Jeg kender jo Ditte, som er et decideret powerhouse ud i lave bøger for sig selv, med andre, for andre, køre blog og hvad ved jeg næsten ikke. Og ikke bare på den der ordinære måde som os andre, men i overordentlig god stil. Så er der jo Anne Hjernøe, som de fleste nok kender og nærmest ikke behøver yderligere introduktion. Hvis du kombinerer dem med David Loftus, som nok er en af min absolutte favorit madfotograder, hvad kan så gå galt? Jeg siger ikke at jeg blev en smule jaloux, da Ditte fortalte at de havde overtalt Hr Loftus til at lave en bog med dem i Marrakech. Men det gjorde jeg. Og hvilket dejligt resultat. Til dem der ikke lige ved hvem ham David er, så er det ham som har skudt så godt som alle kogebøgerne for Jamie Oliver. Det er jo lidt en bedrift i sig selv.

Bogen lever jo ret godt op til det den lover på forsiden, nemlig krydderier. Masser af dem. Og de krydderier kommer sammen med masser af nordafrikanske og mellemøstlige retter. Jeg synes det er fedt at der er så mange enkle salater og småretter, så man kan også hurtigt lave sig et overdådigt mezze uden at skulle handle ind alle mulige forskellige steder. I bogen kommer der også nogle af de der standard krydderiblandingen, som nærmest er obligatoriske at kende. Nu kan du bare lave dem fra bunden. Det her er bogen du skal have, hvis du er kørt lidt død i regnvejrsgrå frikadeller med skysovs og virkeligt trænger til noget krydret og spændende mad til lige at skubbe vinterdepressionen et par uger foran dig.

Og skulle du ønske at give en signeret version af bogen, så sælger Ditte dem via hendes webshop. Nu hvor du alligevel handler, så skal du også næsten smide vegetar og salatsnedker i posen.

Til den italofile:

Jamie Oliver – Jamie i Italien

Jeg kan simpelthen ikke komme udenom, at jeg er kæmpe Jamie Oliver fan. Jeg var det vel også den gang at det var ret ufedt at kunne lide ham. Og jeg har været med fra starten. Jeg var ikke så begejstret, da han twistede nogle klassikere lidt for meget. Jeg accepterede ham, da det hele begyndte at gå op i kalorier, superfoods og fedtfri yoghurt. Men sådan er det, det går lidt op og ned.

Det jeg er meget begejstret for er hans entusiasme og gå på mod for bedre mad. Han taler aldrig ned til folk. Tjoh, maden er hvad den er nogle gange. Men han gør det med et glimt i øjet og ret meget hands on og roden med fingrene i salat. Det er kan jeg godt lide. Jeg har vel også næsten alle bøgerne. Der er et par enkelte som jeg er gledet forbi og de har sjovt nok begge noget der hedder SUPERFOOD i titlen. Min absolutte favorit tidligere var Jamies Italien. Og nu er det bare denne Jamie i Italien. Ret meget samme koncept. Det er igen David Loftus, som har taget billederne, så det behøver vi ikke tale meget mere om. Opskrifterne er gode og inspirerende. De er også dejligt anderledes og regionale.

Det er jo ikke sølvskeen, men den er så tung at selv jeg har svært ved at bide skeer med den. Hvis man forstår sådan en lille en. Men den er dejlig inspirerende, så man får lyst til at lave andet end pastaskruer med kødsovs. Og du erfarer også at italiensk mad er meget andet end bare førnævnte og så en carbonara. At enkelheden er gud. Og du får lyst til at gå i køkkenet.

Nå, det var så dem jeg ville byde ind med. Hvad har jeg glemt? Giv gerne en anbefaling videre og gerne lidt med hvilken type den henvender sig til.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lone Tingskou
    14. december 2018 at 21:22

    Jeg er lidt vild med denne her:
    https://www.amazon.com/Baladi-Celebration-Food-Land-Sea/dp/162371981X

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.