Fjerkræ/ Frokost/ Klassiker/ Selvgjort er velgjort

Klassisk hønsesalat – Ikke så mange dikkedarer.

12. oktober 2016

Ok, nu kommer der bare noget hurtigt uden den store introduktion. Hønsesalat. Sådan overordnet så kan det gå i to retninger og det er henholdsvist MED og UDEN karry. Indholdet derudover kan være meget det samme. Traditionalisterne ville måske også komme en gang asparges fra dåse i. Og måske ville de bruge lidt mindre champignoner end de her porto belloer. Men altså. Ret klassisk alligevel.

Der er nogen som bestiller deres hønsesalat på hvidt brød. Jeg forstår det ikke. For mig er der to muligheder. Rugbrød… Eller smørstegt rugbrød. Sådan en småfed omgang skal altså have lidt mere modstand end bare hvidt brød. Det er jo selvfølgeligt helt op til dig. Sådan har jeg det bare.

Jeg bruger ret fast halvt mayonnaise og halvt creme fraiche 38% – Eller et andet lignende produkt. Dog synes jeg at græsk yoghurt er bedre end fx en tynd creme fraiche, da den falder lidt sammen, hvis salaten skal gemmes til senere. Skyr for den sags skyld. Men du er home safe hvis det er den fuldfede creme fraiche du bruger. Og så er der jo ekstremisterne. Dem der bruger rent mayo eller surmælksprodukt.

Nu har jeg jo arbejdet i kantine, hvor jeg primært stod på pålægget. Så jeg har lavet min del af pålægssalater. Men det er også ret nemt. Prøv foreksempel at erstatte kyllingen, bacon og svampe med kogte kartofler og wienerpølser, så har du wienersalat. Eller med lidt skinke. Eller tun. Eller makrel. Eller.. Der hvor jeg vil hen med det er, at alle de her salater, som du kan se i køledisken er næsten allesammen på den samme base. Byt lidt kød og urt ud og så har du en anden. Nu kan jeg jo godt lide at få brugt alt op, som jeg køber, så det er en glimrende måde at få ryddet op i køleskabet. Tænk på alt det lækre, som du kan frembringe af gårsdagens aftensmad.

Klassisk hønsesalat - Ikke så mange dikkedarer.Klassisk hønsesalat - Ikke så mange dikkedarer.

Klassisk hønsesalat - Ikke så mange dikkedarer.
 
Forfatter:
Ingredienser
  • 300g kyllingebryst (cirka)
  • 2 porto bello svampe
  • 6-8 skiver bacon
  • 2 (halvsmå) skalotteløg
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk creme fraiche 38%
  • 2 tsk grov sennep
  • 1,5 spsk kapers
  • 1 spsk finthakket kørvel
  • 1 spsk finthakket estragon
  • Salt og peber
Sådan gør du
  1. Krydr kyllingen med salt og peber og steg den på panden. Afhængig af tykkelsen skal den have cirka 4-5 minutter på hver side. Skær den i tern.
  2. Steg baconskiverne sprøde - læg på fedtsugende papir.
  3. Skær porto bello svampene i tern. Steg dem gyldne i baconfedtet. Lad køle.
  4. Hak skalotteløget fint og rør det sammen med creme fraiche, mayonnaise, sennep, hakkede urter og kapers. Smag til med salt og peber.
  5. I dressingen vende grofthakket bacon (steg eventuelt lidt ekstra til pynt), svampe og kylling. Alle tre dele skulle gerne være kølet en smule inden det blandes i.
  6. På brødet, nok af det, på med bacon, lidt ekstra stegte svampe, lidt ekstra kapers og urter. Arhh nyd det er torsdag.
Klassisk hønsesalat - Ikke så mange dikkedarer.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Julefrokostklassikerne - Guide til stressfri jul #1 - Madet Mere
    27. november 2016 at 23:11

    […] Opskrift […]

  • Reply
    Anna
    16. marts 2018 at 11:10

    Hvor mange pers. vurderer du, at der er til her? Hvis man tager udgangspunkt i en halv skive rugbrød med hønsesalat pr. person

    • Reply
      Thomas
      16. marts 2018 at 23:02

      Umiddelbart vil jeg sige et sted mellem 4 og 6. Der er jo meget forskel på brød og mennesker.
      Men kan du se at der bliver for lidt af portionen, kan du supplere op med flere svampe eller kylling. Aspargessnitter vil også gå an.

      Thomas

    Leave a Reply

    Bedøm denne opskrift:  

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.