Hovedret/ Ko/ Selvgjort er velgjort/ Weekendmad

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

6. februar 2013

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

Endnu en forholdsvist lang dag fra arbejdet. Jeg kom først derfra ved 19 tiden, så stod den på indkøb og derefter madlavning til bare mig. Konen min arbejdede sent, så skulle kun sørge for mig selv. Det er lige netop disse dage som er utroligt farlige, hvis man gerne vil holde lidt igen med kødsovsen. Intet galt med kødsauce, men det bliver hurtigt en dårlig undskyldning, hvis man har lidt travlt.

Jeg rundede Irma på vej hjem og de havde egentlig en masse lækkert kød til fornuftige penge, så jeg fik også købt ind til kommende dage. Der venter nogle spændende dage forude, hvis det går som jeg har planlagt.

Der røg blandt andet nogle kalveschnitzler i kurven. I stedet for at blot panere dem, så ville jeg eksperimentere en smule. Signe og jeg talte i weekenden om Gordon Bleu og den hang fast et eller andet sted. Nu har jeg jo tidligere lavet gordon bleu af skinkekød, så jeg tænkte at det godt måtte blive lidt vildere. Det endte så faktisk med en rulle med parmaskinke, salvie og gorgonzola. Tilbehøret blev polenta og en kraftigt reduceret hønsefond med morkler. Ja, det er jo tirsdag. Så lidt luksus er på sin plads.

Det ser svært ud – Det er det ikke. Forvent cirka en times tid i køkkenet helt fra start til slut.

Hvad skal du bruge? 2 personer

Kød-delen

  • 2 (store) kalveschnitzler
  • 15(ish) salvieblade
  • 5 stykker parmaskinke – eller lignende.
  • 100g gorgonzola
  • Smør til bruning

Polenta

  • 1,5 dl majsflager (mine var fra Urtekram)
  • 4 dl vand
  • Lidt frisk timian, salt og peber
  • 20g smør

Morkelsauce

  • 7 dl hønseboullion
  • 25g smør
  • 2 kviste timian
  • 10 tørrede morkler.

Som det allerførste skal du faktisk lægge de tørrede morkler i blød. Har du friske, så er det rent luksus og så er det selvfølgeligt ikke nødvendigt. De skal bløde op i minimum 45 minutter, så er faktisk det som tager længst tid.

Bank dine schnitzler flade og helt plane. Læg dem på et stykke husholdningsfilm, hvilket blot vil gøre dit liv nemmere, når de skal rulles.

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

 

Fordel skinken over. Herefter gorgonzola, salvie og friskkværnet peber.

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

 

Rul den stramt, hvilket er noget nemmere når man har filmen under. Snør den stramt.

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

 

Brun den godt af på en pande (i smør). Sæt den i ovnen ved 150 grader i cirka 20-25 minutter. Den skal føles fast.

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

I mellemtiden tager du din boullion og reducerer kraftigt ved bulderkogning. Når den er blevet til meget lidt. tilsætter du smørret og morklerne.

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

Samtidig skal du også have gang i din polenta. Kog majsflagerne op med de andre ingredienser udover smør. vent med den til sidst. Disse majsflager fra urtekram skulle cirka koge 10 minutter. Følg eventuelt instruktionerne på pakken.

Kalverulle med gorgonzola, salvie og skinke. LUXUS TIRSDAG.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.