Grease/ Hovedret/ Hverdagshelt/ Ko/ Selvgjort er velgjort

Hjemmelavet shawarma.

14. august 2012

Hjemmelavet shawarma.Endnu en dag i grillbarens tegn. Jeg arbejder i øjeblikket på at få tømt lidt i ud i fryseren, da man hurtigt får oparbejdet lidt for meget af lidt for mange ting. Til min fødselsdag lavede jeg et ordentlig stykke højreb, hvor jeg havde skåret en luns af, som sad på den forkerte side af en stor sene. Det tog lidt tid at få frigjort fra sener og hinder – Som der var rigeligt af. Kødet var meget ala flanksteak. Køb sådan en eller nogle billige bøffer af inderlår. Det behøver ikke at være det dyreste kød.

Jeg havde købt nogle fladbrød hos min indvandergrønthandler. Jeg ville faktisk helst have haft de flade tyrkiske brød, men de var ikke til at få fingrene i. Jeg kunne af gode årsager ikke selv bage mine brød, da ovnen stadig er død.

Hvis ovnen havde virket – Og jeg havde haft lidt bedre tid, så havde jeg lavet kødet i en lergryde, som jeg købte i Spanien, men ja ja – Ovnen siger nej.

Hvad skal du bruge?

Hjemmelavet shawarma.

En duft af middeløsten bredte sig i køkkenet.

Kebab

  • 350-400g skært oksekød eller lam – Små tern.
  • 1,5 dl creme fraiche.
  • 1 lille smule persille (også stængel)
  • 1 lime
  • 5 fed hvidløg
  • 1 teske nelliker
  • 1 teske koriander
  • 1 teske spidskommen
  • 1 teske paprika
  • 2 teskefulde garam-masala
  • 0,5 teske kanel
  • 0,5 muskatnød
  • 1 teske chili flager
  • Hjemmelavet shawarma.1 stjerneanis
  • 1 teske karry
  • Salt og peber.

Det var godtnok mange krydderier. Hvis du ikke har det hele ved hånden, så synes jeg du skal tage det du har – Eller tage den nemme løsning. Gå ned hvor du normal køber krydderier – Jeg køber mine hos grønthandleren – og køb en Ras el Hanout blanding. Der plejer at dække det ovenstående meget godt. Ras el hanout betyder noget i retningen af det bedste i butikken, så der kan være lidt af hvert i 😉

Hjemmelavet shawarma.De af krydderierne jeg havde hele fik først en kort tur på panden for at fremme smagen. De røg efterfølgende i min morter sammen med de kværnede og fik en ordentlig tur. Deri kom efterfølgende også hvidløg, persille og saften fra limefrugten, så det endte op med at være en meget spicy pasta.

Hjemmelavet shawarma.Kødet var skåret i små tern. Herover kom jeg creme fraiche (9%) og krydderpastaen. Det blev mixet godt rundt og kom i køleskabet for at trække. Vores fik cirka 1,5 time derinde, men den kunne sagtens have klaret mere. Du kan sagtens sætte kødet til at marinere aftenen før.

Når du mener du skal til at spise, så kommer du det hele på en glohed pande. Jeg startede ikke med fedtstof på panden. Jeg lod marinaden “koge ind” i kødet først – Det tog cirka 5 minutter. Først derefter tilsatte jeg en smule olie og stegte det færdigt deri. Det skal blot have 5-10 minutter. Det afhænger selvfølgeligt også an på hvilket kød du bruger. Så er du faktisk klar.

Udover kød?

Hjemmelavet shawarma.

Det er LØG!

Jeg lavede nogle marinerede rødløg til. Ganske simpelt snittede jeg et rødløg i meget fine strimler. Ud over løgene pressede jeg en lime, hældte cirka 2 spiseskefulde sherryeddike, gav det en smule salt, lidt tørret timian og to teskefulde sukker. Jeg kvaste det en smule, for dette skulle hjælpe med at lyntilberede mine løg. Jeg lod det trække en halv times tid.

En kebab kræver selvfølgeligt også en dressing. Jeg havde resterne fra mangodressingen fra dagen før, som blev tilsat lidt creme fraiche – mest for at være sikker på at have nok 🙂

Feldsalat blev skyllet og slynget – Jeg kan ikke overskue at spise iceberg, der findes ikke noget mere uinspirerende. Blommetomater blev skåret i kvarte.

Chiliensaucen blev købt – Endnu en grønthandler specialitet.

Byggemandbob:

Hjemmelavet shawarma.

Hjemmelavet shawarma.

Hjemmelavet shawarma.

Rullet i bagepapir – MED BRANDING!

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.