Frokost/ Gris/ Klassiker/ Mormormad/ Selvgjort er velgjort/ Slowfood

Hjemmelavet rullepølse.

19. november 2012

De første 14 år af mit liv var jeg sikker på at jeg ikke kunne lide rullepølse. Så fik jeg arbejde hos en slagter som vaskedreng og fik lov til at hjælpe til med at lave rullepølse og så fik piben en anden lyd. Jeg elsker rullepølse – altså ordentlig rullepølse. Jeg har det stadig stramt med vakuumpakket, masseproduceret smagløst kød.

Jeg er lidt gået i gang med et projekt med at gøre jer læsere klar til årets julefrokoster. Så der vil løbende komme en del klassiske julefrokost opskrifter på bloggen. Jeg synes i hvert fald at rullepølse er en vigtig del af julesulet.

På forhånd skal jeg sige, en rulle pølse er ikke noget du står op om morgenen og laver til frokost. Det tager minimum et par dage.

Dag 1:

Hvad skal du bruge?

  • Svineslag
  • Salt
  • Sukker
  • Evt. Krydderier

Hjemmelavet rullepølse.

Det allerførst du skal gøre er at fjerne sværen fra slaget. Jeg havde nok ikke bestået svendeprøven på slagterskolen. Man må ikke komme ind i kødet. Men herregud, jeg var lidt rusten. Trim eventuelt ekstra ekstra fedt af.

Hjemmelavet rullepølse.

Sørg for, at når du folder rullepølsen i tre, så har den samme størrelse hele vejen rundt. Trim også “indersiden” for de store fedtdepoter.

Når den er fin, så skal den saltes. Giv den et par håndfulde salt og et par skefulde sukker. For at give den lidt ekstra smag, fik den også lidt sennepsfrø og fennikelfrø. Husk salt på begge sider.

Hjemmelavet rullepølse.

Jeg pakkede min rullepølse i lille plastboks. Det er ret vigtigt, hvis du blot bruger en pose, at den er vandtæt, da pølsen smider lidt væske. Så kunne den også have formen, som den senere skulle få. Kødet bliver fastere når den smider vandet.

Kødet skal nu salte mellem 1 og 3 dage. I mit tilfælde blev det så en enkelt dag. Jeg kunne ikke vente længere.

 

Hjemmelavet rullepølse.

Dag 2:

Hvad skal du bruge?

  • 1 løg.
  • 3 spiseskefulde hele peberkorn
  • 2 teskefulde gule sennepsfrø
  • 2 teskefuld fennikelfrø
  • 4 nelliker

Til kogelagen

  • 5 laurbærblade
  • 2 løg.
  • 1 boullionterning (høns, svin, grønt eller hvad du nu lige har)
  • Salt, peber

Som det allerførste, tag pølsen ud af køleskabet og skyl den under den kolde hane for at få fjernet overskydende salt og krydderier.

Nu skal du lave peberblandingen til rullepølsen. Jeg kørte først krydderierne – Peber, nelliker, fennikel- og sennepsfrø – en tur i kværnen til min bamix. Du kan også sagtens bruge en morter eller lignende, hvis du ikke har en bamix (Men så ved du hvad du skal ønske dig til jul, det fortryder man aldrig). Herefter tilsatte jeg løget. Kørte en kort tur til det faktisk var blevet til en pasta.

Hjemmelavet rullepølse.

Fordel på slaget. Husk, du skal have det godt ned i alle sprækker og kanter. Derudover skal du kun fordele det på cirka 2/3 af slaget. Det du folder det  to gange, så vil det første gang ellers ligge dobbelt. Jeg gav det godt med krydderi, da jeg elsker min rullepølse stærk.

Hjemmelavet rullepølse.

Fold den de to gange. Snør den somom det var forbudt.

Hjemmelavet rullepølse.

Sæt kogelagen over. Når den koger, kommer du pølsen i vandet. Lad den koge cirka 1,5 time.

Hjemmelavet rullepølse.

Når den er kogt skal den presses. Jeg var vel optimistisk. Min rullepølse kunne IKKE være i min lille presse, så jeg måtte improvisere. Er du i samme situation som jeg, eller ejer du blot ikke en presse, så sæt den eventuelt i spænd mellem to forme med noget tungt på toppen.

Hjemmelavet rullepølse.

Yikes!

Sæt den på køl og lad den stå der og se presset ud i et døgns tid.

Dag 3.

Jeg er fæææærrrdiiig! – Sagde rullepølsen.

Hjemmelavet rullepølse.

Fjern snørren. Jeg skar min rullepølse i 4 stykker, så der var tre til fryseren og et til nu.

Ja, jeg er stolt af mig selv, for den blev dælme god.

Hjemmelavet rullepølse.

Hjemmelavet rullepølse.

På julefrokostbordet bør du servere sammen med rå løg, sky og tomat.

Hjemmelavet rullepølse.

Er der andre julefrokostklassikere, som I skal bruge hjælp til? Sig endeligt til.

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

28 Comments

  • Reply
    Karen
    20. november 2012 at 13:00

    Den kan jeg godt forstå, du er stolt af – den er rigtig flot. Jeg laver også selv rullepølse og bruger en rugbrødsform, husholdningsfilm, et stykke træ fra en vinkasse og en SF sten som pølsepresse – man må jo lære at improvisere.
    vh/Karen

  • Reply
    Kristinas Madunivers
    25. november 2012 at 14:34

    Hvor sejt, at lave sin egen rullepølse, den ser virkelig lækker ud, Jeg har ikke lavet rullepølse, siden jeg gik på kokkeskole, for hundrede år siden, måske det er på tide at prøve igen. :o)

    • Reply
      Thomas
      25. november 2012 at 14:57

      Jeg synes helt sikkert det er på tide at prøve igen 🙂 Og tak.

  • Reply
    Stig
    27. november 2012 at 11:54

    Jeg smagte min første hjemmelavede rullepølse på en ødegård i Sverige som 25-årig. Det var en skelsættende dag. I år håber jeg at lave en selv, og dit indlæg skubber mig i den rigtige retning.

    Tak for en i øvrigt fed blog!

  • Reply
    Martin
    20. december 2012 at 16:37

    Det ser virkelig godt ud!!
    Hvor lang tid skal den være i pres? Og derefter så i køleskabet eller hvad?? 🙂

    • Reply
      Thomas
      21. december 2012 at 0:05

      Tak.

      Den skal i pres med det samme den kommer op af gryden.

      Min røg på køl lige efter mit lille Storm så show.

  • Reply
    Ketty Rasmussen
    18. december 2015 at 10:25

    jeg har lige lavet en rullepølse af okseslag med svinespæk i tyndeskiver og af krydderier har jeg brugt, salt, grov peber løgpulver og koriander. Nu er den lagt i saltlage og skal stå to dage så bliver den kogt.
    Når jeg lægger den i pres bliver det i en bageform og en anden bageform ovenpå og de bliver så holdt sammen med strips.

  • Reply
    Pernille Wollbrink
    22. februar 2016 at 19:59

    Den ser godt ud. Kan man bruge en flækket nakkefilet til rullepølsen istedet for slag? Jeg bor i usa, og ved ikke lige hvor jeg skal finde svineslag – jeg har ikke set det i nogle slagterafdelinger.

    • Reply
      Thomas
      8. marts 2016 at 16:31

      Hej Pernille,

      Jeg tror sagtens du kan bruge en nakkefilet i stedet. Det skal bare være en lille en af slagsen.

      Thomas

    • Reply
      Pernille Brandt
      31. december 2016 at 3:15

      hvis du har en lotte eller grand mart eller Hmart alle mest asiatiske og spanske vare kan du købe en pork belly. Det er det du skal brug og det kan du få der, jeg har lavet den med et stykke kam som jeg skar men jeg synes den bliver for tør. du kan skrive hvis du vil jeg er i virginia

  • Reply
    Jørgen Kristensen
    22. marts 2016 at 14:33

    Er i fuld gang med, for første gang neogensinde, at prøve på at lave rullepølse selv. Ser foreløblig ganske ok ud men er godtnok noget spændt på udfaldet. Skal jeg sige noget negativt så er det ikke billigt. Har ikke sådan en Bamix så har brugt knofedt og knust krydderierne i en morter og så brugt en stavblender til løget. Det fungerede fint synes jeg 😀

    • Reply
      Jørgen Kristensen
      22. marts 2016 at 14:34

      Glemte at skrive at jeg har prøvet at komme hakket persille i også 😀

    • Reply
      Thomas
      23. marts 2016 at 23:27

      Det er jo også luksusmetoden at bare vælte det hele i en bamix 🙂

      Jeg håber den blev god.

      Thomas

      • Reply
        Jørgen Kristensen
        24. marts 2016 at 7:43

        Rullepølsen BLEV god 🙂 Dog er jeg ikke vild med smagen af fennikel. Laver jeg den en anden gang så bliver det uden det krydderi men så nok med lidt mere løg.

  • Reply
    Henrik Thomas-Poulsen
    28. november 2016 at 15:10

    Hvis man laver den kun med peber, hvor meget skal man så bruge??

    • Reply
      Thomas
      29. november 2016 at 21:56

      Hej,
      Jeg ville bruge cirka 3 spsk. Det er bare at tage noget af smagen ud. Dog synes jeg nellikerne – Og måske også 10 allehånde nærmest er obligatoriske i forhold til den rigtigt rullepølsesmag.

      Der er jo stor forskel på krydderier. Jo nyere de er, desto mere smag i dem. Så det kan også spille ind. Men cirka 3 spsk til et stort slag.

  • Reply
    Julefrokostklassikerne - Guide til stressfri jul #1 - Madet Mere
    5. december 2016 at 0:09

    […] Svineopskriften her […]

  • Reply
    Bedste
    5. december 2016 at 11:32

    Ser lækkert ud. Jeg koger min rullepølse i en koge/stegepose. Efter kogning klipper je et lille hul i et af hjørnerne og hælder den dejligste sky i en form. Så kommer jeg posen m rullepølsen i min presser og først når den er færdig tager jeg pølsen ud af posen. Det sparer på en del rengøring af pressen. ?. ???

    • Reply
      Thomas
      5. december 2016 at 23:52

      Hver eneste gange jeg har lavet rullepølse, har den altid været for stor til alt der ligner presser. Men tænker at dit trick nok kan spare en smule gris under alle omstændigheder. Det er noteret. Også selvom jeg sjældent vasker op 🙂

      Thomas

  • Reply
    Jørgen C. Nielsen
    17. december 2016 at 10:35

    Jeg synes at den ser rigtig lækker og god ud. Jeg er næsten færdig med at spise den første for i år, og har lige bestilt et nyt Slag hos min Slagter. Jeg var lidt uheldig (synes jeg selv) med den første i år, den blev for mager, så jeg synes at den smager “for tør”. Jeg har prøvet med Chili i den ene ende for at jeg ikke skal smide det hele ud hvis det ikke smagte godt. Men en til halvanden spiseskefuld Chili drysset ud over slaget inden den bliver lagt sammen og rullet. Det gør at den kommer til at smage “lidt varm” og smagen at Chili er meget afdæmpet uden at dominere resten af Krydderierne, og så bruger jeg ofte Ingefær i Lagen. Jeg kan ikke fortælle så meget om mængden af de forskellige krydderrier, for det er både de sædvanlige, og så er det dosseret efter hvordan mængden at det enkelte stof ser ud når det ligger i Slaget. Efter Pølsen er blevet snøret, så får den endnu en gang ca. et døgn til at trække i, så koger jeg den først derefter.

    • Reply
      Thomas
      17. december 2016 at 21:51

      Det lyder rigtigt spændende.
      Jeg har slet ikke fået lavet rullepølse i år, hvilket bare plejer at være fast tradition.

      Forhåbentlig næste år.

  • Reply
    Michael
    19. december 2016 at 16:21

    Har aldrig lavet en rullepølse før, men efter at ha’ set dette , måtte jeg simpelthen igang. Tak

    • Reply
      Thomas
      19. december 2016 at 22:10

      Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nemmere end man lige går og regner med.
      Største udfordring er bare ventetiden. Det er det i hvert fald for mig.

      Thomas

  • Reply
    En pige og hendes rullepølse | Hjertetraening
    29. december 2016 at 11:31

    […] brugte en kombination af Prices (klik her) og Thomas Alcayagas opskrifter (klik her). Jeg synes Prices er nemmere at gå til og deres vejledning er bedre end Thomas’, men jeg […]

  • Reply
    Lammeporchetta / rullesteg med røde pebre og urter - Madet Mere
    5. juli 2017 at 21:18

    […] ting, som i rullepølser, porchettaer og rullestege. Det bevidner arkiverne nok også lidt om her: Rullepølse, lammerullepølse, porchetta (et af de første indlæg på bloggen., lammerulle, fyldt […]

  • Reply
    Rico Olsen
    28. oktober 2018 at 23:56

    kan man skære meget af det fedt af, ??? da jeg er træt af tulips rullepølse er stort set kun fedt

    • Reply
      Thomas
      2. november 2018 at 1:47

      Det kan du sagtens. Men det er også lidt en balance, for du må ikke fjerne det hele, for så kan den godt blive lidt kedelig og tør.
      Men puds den af, så der bare er et tyndt lag.

      Thomas

  • Reply
    Lisbeth
    15. november 2018 at 22:12

    Rullepølse lavet i stegpose er helt fantastisk . Prøv det .

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.