At spise ude/ Gourmet

Henne Kirkeby Kro – April 2014 – De har gjort det igen.

24. april 2014

Vi tog i sommerhus. Jeg elsker det her sted. Her kan man slappe af og bare nyde påsken. Hvis der skulle være en ting som lige skulle toppe det på disse kanter, ja, så må det være et par og tyve kilometer nordpå, hvor en hvis britte huserer, Hr Cunningham. Så lidt opfindsom som jeg lige er, så valgte jeg at give konen en middag på vores absolutte favorit kro i fødselsdagsgave. Dette skulle så indfries skærtorsdag. Da vi for lidt over et halvt år siden var her sidst, var det for at fejre vores bryllup – Du kan se hvad vi fik at spise sidst lige her.

Kroen har tradition for at åbne for den nye sæson palmesøndag, altså søndagen før påske. De havde dog i pausen også holdt et par arrangementer. Blandt andet med Mikkel Friis-Holm, hvor temaet næsten naturligt var chokolade og trøfler. Senest med Christophe Dufau som til dagligt huserer i det sydfranske på Les Bacchanales. Der blev heller ikke lagt et øjeblik skjul på, at Christophes besøg på kroen kort tid forinden havde inspireret til et par af retterne på den nye menu.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Vi kom på denne lidt vejrmæssigt kedelige torsdag, som de første til Henne. For det ikke skal være løgn, så var vi også de sidste der gik (altså udover de overnattende gæster). Vi havde valgt at køre hjem, selvom det mange gange var tillokkende med et værelse på kroen. Dette betød også at jeg måtte sidde og hygge mig med den lækre vinmenu, mens Karen fik et enkelt glas champagne og et glas hvidvin. Resten af tiden stod den på juicemenu, som det dog heller ikke virkede som om hun var ked af at få. Et lille tip, hvis du skulle være så heldig at komme på disse kanter er at booke et værelse, komme i god tid og tage et smut forbi Henne Strand. Her kan du udover de milevide sandstrande også forlyste dig en dælens masse butikker. Vi er kommet så langt ud, at jeg faktisk kun køber tøj herude vestpå. Man er vel nærig jyde, hvad det angår. Men det er fandeme billigt. I både Blåvand (cirka 20km fra Henne) og i Henne er der masser af lækre tøjbutikker, hvor kvaliteten er høj og tilbudene gode. Ja, så fik I også lidt shopping tips med. Hvem havde regnet med at de skulle komme fra min side. Og ja, så er værelset altså også en god idé, da vinmenuen de serverer er noget så berusende og glassene har en fin størrelse. Du skal heller ikke på nogen måde satse på offentlig transport, da vi altså er noget ude på landet. Men så får du til gengæld også et overflødighedshorn af lækker morgenmad, hvis du tager overnatningen med.

Omgivelserne er der jo ikke noget at sætte en finger på. Vi fik et dejligt bord ved vinduet, så man kunne nyde at man sad indenfor og ikke ude i den råkolde blæst.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen. Vi startede ud med et lille glas champagne, som man nu bør til sådan en lækker middag. Af erfaring ved man også at der kommer en del snacks, så det er ganske fint at få lidt at væde halsen med. Lidt rosé champagne til pigerne og en blanc de blanc til herrene. Så begyndte det at rulle ind med snacks. Nogle velkendte og andre helt nye. Men hvorfor lave om på noget der virker.Som det første oliven og grønne syltede ferskner. Jeg kan huske at det var lidt en overraskelse sidste gang – Denne gang et glædeligt gensyn.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.

Ja, de er fulde af overraskelser. Den første snack jeg kastede mig over var dette sprøde griseøre (aka flæskesvær) med en truffled gentlemens relish. En gentlemens relish er normalt ansjoser rørt med smør og krydderier. At så give den en gang trøfler gør jo bare alting så meget bedre. Griseører er jo ikke noget vi normalt spiser i Danmark. Det er noget som bliver tørret og hundene får lov til at hygge sig med. Så der var da også et sekunds skepsis, for sidste gang jeg så sådan et, var da forældrenes hunde guflede i et. Og der lugter det ikke ligefrem lækkert. Det gjorde det så her.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.

Henne Bacon og Henne chorizo. Jeg vil altså også til at lave min egen bacon. Det er altså bare et tegn på kærlighed.Flere “Henne-lavede” godter.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.En skinket nakke med en relish af citron (mener jeg).

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.
Nye grønne asparges med høost. Simpelt. Lækkert.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Efters den overdådige gang snacks meldte en god ven sin ankomst. Navnet er Moon, Keith Moon. Der er jo masser af historie omkring det brød. Ganske kort: Surdejsbrød af manitobamel. Urter i bunden. Verdens mest afhængighedsskabende brød. Du kan læse mere om det brød i indlægget fra sidste middag. Hjemmekærnet smør med urter.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.

Første forret var to danske østers – Fra Limfjorden – sammen med lidt olivenolie (ja, man er vel i audiens hos Hr. Cunningham), Peberrod og østersurt. Til dem der ikke lige kender østersurt, så er det en salatlignende ting med en let smag af østers. Så vidt jeg lige kunne læse mig frem til, så er det en flerårig plante som også tåler saltvand, muligvis derfra noget af smagen kommer. Det tør jeg ikke lige kloge mig i.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.

Efter bare to østers pr mand, ser det allerede lidt skidt ud for hr. Moon. Man gør bare sit allerbedste for at lade være, men det er simpelthen umuligt.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.

Nu kom en af Dafau inspirerede retter på bordet. Muslinger, Artiskokker, persilleolie (mener jeg) og en lakrids aioli. Vild og kompleks. Men stadig fuld af velsmag. Karens ret var lidt pænere end min. Men hun er også pænere end mig, så det’ ok.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Nu til en lille delikat sag med søtunge rullet i ramsløgsblade. Hertil en ramsløgsemulsion og saltet og confiteret citron. Sådan en tunge er bare den mest delikate spise. Bare en skam den skal være så forfærdelig dyr her i København. Til tider helt op til 400kr kiloet. En mundfuld med alle tre elementer sendte en direkte i himlen.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Nu til en lille suprise fra køkkenet. Dansk hummer grillet over mandarin og løg stegt med vadouvan. Hr. Cunningham har lidt en forkærlighed for dette krydderi. “Call the new nordic police”. Hvis du ikke kender vadouvan, minder det meget om den normale karry blanding, men en kende mere afdæmpet. Det passer perfekt til løg.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Et perfekt eksempel på hvordan man laver god mad uden så mange dikkedarer, som tager dig og dine smagsløg op til vor herre var denne lille ret med hvide asparges, smørristede brødstykker og en røget hollandaise. På ingen måde noget fancy, men jeg elsker bare det klassiske køkken. Hvis man ser tallerknen som røg tilbage i køkkenet, er det vist ikke nødvendigt at beskrive denne ret yderligere. Jeg elsker det.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Nu tog vi forsigt hul på hovedretterne. Grillet kanin, bagt pure på gulerødder, rucola og en gremolata inspireret af Dafau, nemlig med mandler, appelsin og pesille eller timian (må indrømme at hukommelsen står af her). Super lækkert og et sjældent syn igen på de danske borde. Det er altså for lidt folk serverer kanin.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Noget af det, som jeg synes kendetegner en rigtig Cunninghamsk ret er enkeltheden. Et eller andet sted skal det også bare sidde i skabet, hvis det hele ikke spiller. Det bliver lidt kejserens nye klæder om igen, hvis retten falder til jorden. Heldigvis har jeg ikke smagt noget som ikke kunne bære sin egen vægt.

Grillet kalvemørbrad, saltet og røget marv, løgkompot og en sauce på en reduceret fond smagt til med honning og kaffe. Kan man næsten ikke se hvor mørt kødet er?Faktisk var jeg allerede nu ved at være godt tilpas. To cheese or not to cheese. Jeg tog ostetallerknen, Karen måtte sidde over.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Nok en af de mest hæftige ostetallerkner, som jeg har set til dato. Her mangler ingenting. Jeg var lige ved at bukke under under vejs, men jeg kom igennem. Det er sådan et talent, som jeg har.

Sammen med osten kom også en fuldfed parmesan scone. Det er mor-cunningham, som har leveret opskriften og den er helt simpelt. Her taler vi om 1 del parmesan, 1 del smør og 1 del selfraising flour. Kom bagepulver i almindeligt mel, hvis du ikke kan skaffe “self raising”.Osten – fra højre til venstre. Roquefort, stilton (en rigtig hidsig sag – indsæt selv en smiley med hjerter i øjnene), hjemmelavet friskost, Gruyere og Comté. Lige som jeg elsker det. Må indrømme at jeg har glemt hvilken rødkits ost, som er i midten. Serveret med en lille salat med hasselnødder. Jeg elsker salat/ost fordelingen. Sådan vil jeg også til at lave mine salater.

Et tegn på den omtanke man finder på kroen var, at Karen skulle da selvfølgeligt ikke sidde og glane mens jeg spiste ost. Så hun fik serveret en lille honning sorbet, så hun ikke følte sig snydt. Hvilket hun nok ikke gjorde i forvejen.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Den første rigtige dessert var noget af en overraskelse. Jeg må indrømme at jeg aldrig nogensinde har smagt pandan blade før. Marie fra Loveandlemongrass har fortalt meget om dem, men jeg tror ikke rigtigt at jeg har forstået det.

Vi fik denne frække sorbet af pandan blade, som havde et strejf i smagen af parfumerede basmati ris. Jeg tror ikke rigtigt jeg kan beskrive det. Meget overraskende. Du må prøve det. Sammen med denne basilikumfrø og olie. Piv frækt. Det var vist lidt en test ting, så tror ikke at den var på menuen normalt.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Ingen dessert uden olie. Et trick jeg også er begyndt at benytte mig lidt af herhjemme. En god olivenolie fremhæver bare en masse smage OGSÅ i desserter. Næste ret ingen undtagelse ingefær sorbet, rabarber kompot, hjemmelavet rabarber eddike (mener jeg) og oliven olie.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Et af aftenens måske allerstørste højdepunkter for mig. Altså her taler vi om højdepunkternes højdepunkt. Så er det sagt.

En pistacie sorbet – Kørt kun på pistacienødder, honning og vand. Det lyder et eller andet sted spartansk og kedeligt – Men det er det bare på ingen måde. Fløjsblød sorbet/is med masser af fedme fra nødderne. Sammen med denne kom en lille kiks og en smule marineret fennikel. Virkeligt perfekt.

Jeg elsker pistacie is. Jeg får altid pistacie i den gammeldags isvaffel. Sådan hurtigt estimeret med et gennemsnit af 7-8 isvafler på et år og jeg nu bliver 30, 31, 32 om et par måneder, så konkurrerer denne med måske mere end 200 kugler pistacieis. En klar vinder. Karen kan berette at jeg blev stille og fik let blanke øjne. Uden pis. Der skal altså en del til at lukke munden på mig. Muligvis den bedste is og dessert jeg har indtaget til dato. Fortryllende.
Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.For lige at lukke en fantastisk fest i min mund af. Så sluttede vi med en klassisker. Schafenberger 70% chokolademousse med en tuille af Keith Moon ristet i saltet smør. Smukt. Også en af højdespringerne ved sidste middag. Hvis du gerne vil lave noget ala denne derhjemme, så er der faktisk en fantastisk opskrift på chokolademousse i hans seneste bog Privat. Jeg har selv lavet et lille take på den lige her (dog med lidt andre venner til).

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Stop mætte, ind i de bløde. Kaffe og petit four. Vi fik blandt andet denne frække tarte au citron. Smagen var helt klassisk – anretningen pivfræk.

Henne Kirkeby Kro - April 2014 - De har gjort det igen.Hvis jeg var madanmelder, så ville jeg ikke være i stand til at anmelde Henne Kirkeby Kro, for jeg er noget så inhabil som man kan være. På den anden side, så vil jeg hellere end gerne dele denne fantastiske middag med dig. Jeg havde haft lidt overvejelser, om det nu var for meget af det gode. Men på den anden side. Her på bloggen ser du kun anbefalinger, jeg skriver ikke anmeldelser. Du ser de steder jeg har haft gode oplevelser – Om det har været dyr gourmet eller bare en hotdog. Det jeg kan stå indefor. Og derfor får du lov til at læse om Henne igen.

Der er flere som har spurgt mig, om jeg ikke skulle andre steder hen og spise i stedet for bare at tage det samme sted hen. Men jeg ser det sådan, hvis man har et begrænset budget til sådan nogle halvdyre udskejelser, så vil jeg gerne et sted hen, hvor jeg ved det er godt. Og det er det. Der var på ingen måde noget at sætte en finger på og det var lige præcist det jeg søgte, ved at tage herhen. Perfektion og kompromisløshed. Jeg glæder mig allerede til det næste besøg. Det skal da også siges, at jeg måske var en smule nervøs for denne middag. Sidste gang var fortryllende. Hvad hvis det ikke kunne leve op til det glansbillede, som jeg havde fra sidste gang. Heldigvis blev denne nervøsitet bragt helt til skamme.

Frk. Malec, sørgede for at vi havde fantastisk vin i glasset. Man skal ikke skue hunden på hårene. Denne unge dame sørgede for at vi fik perfekt afstemte vine til maden – eller jeg gjorde primært. En virkelig talentfuld ung somelier. Tak til dig og resten af holdet, som sørgede for at vi havde en sublim oplevelse.

Hr. Cunningham og jer andre i køkkenet. Havde jeg været 14 år og med samme interesse for mad, så havde det helt sikkert været jer, som der hang idolplakat af på teenageværelset – Dog nok ved siden af Pamela Anderson. Man var vel ung i 90erne.

Idag kommer udkommer White Guide i Danmark. White Guide er en restaurantsguide, som dækker mere end 250 restauranter i Danmark, så den er i den grad mere uddybende en Michelin, hvis du skal finde en restaurant udenfor København. I forbindelse med dette er der også lidt festivitas og uddeling af priser. Her er Henne Kirkeby Kro nomineret til prisen for restauranter, som er “En rejse værd“. Jeg håber i den grad at de får den, selvom feltet er stærkt. Men mere om den hvide guide senere – For jeg har muligvis et ekstra eksemplar af denne, som jeg vil udlove i en lille konkurrence.

Lige for at sætte et sidste ord på. Jeg er lykkelig!

PS. Den pistacieis var hele turen værd!

Henne Kirkeby Kro,

Strandvejen 234

6854 Henne

telefon 75 25 54 00

info@hennekirkebykro.dk

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Mette
    24. april 2014 at 20:46

    Åh, jeg vil til Henne!!!

    Men hvordan du bærer dig ad med at give din kone en fødselsdagsgave på DIN yndlingsrestaurant, SNYDER hende for overnatning, vin og ost. Det vil jeg gerne lære!

    Så ved jeg nemlig, hvad Martin skal have i gave næste gang 😉

    Tak for at gøre mig grøn af misundelse! Eller noget….. <3

    • Reply
      Ellen
      25. april 2014 at 7:28

      Ja, og så endda også får hende til at være chauffør, så du kan få den skønne vin menu;-)
      Jeg elsker dine indlæg fra Henne Kirkeby Kro, og din fantastiske dejlige måde at skrive på.

  • Reply
    GASTROmad
    25. april 2014 at 5:25

    Nøj, hvor den nye menu skøn ud. Og nej, jeg er ikke grøn af misundelse ;-)…. Super god beskrivelsen af jeres ophold. Der er rigtig mange ting jeg kan nikke genkendende til.
    God weekend.
    Søren

  • Reply
    Marian
    2. maj 2014 at 6:57

    Jeg vil så ufatteligt gerne til Henne Kirkeby Kro. Sikke smukke, ætestiske serveringer. Tak fordi du delte din oplevelse =)

    • Reply
      Thomas
      5. maj 2014 at 20:49

      Jeg håber at du en gang får muligheden! Jeg drømmer mig der tilbage hele tiden. Det sted er intet mindre end fantastisk. Det passer bare godt til mig.

      /Thomas

  • Reply
    Henne Kirkeby Kro – dejligt dyrt! | Gastromand.dk
    5. november 2014 at 20:34

    […] Læs også: Madet mere – de har gjort det igen […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.