Bagværk/ Brød/ Selvgjort er velgjort/ Tilbehør

Grahamsboller med tranebær og hasselnødder

14. februar 2014

Nu er det weekend og det byder jo på rig mulighed for at forkæle dem som du godt kan lide. Jeg lavede disse boller til konen min. Så havde hun noget til madpakken i løbet af ugen. Det er trods alt lidt mere spændende end bare de kedelige købe versioner. Jeg valgte at spæde dem op med lidt grahamsmel, så der også var lidt mere fylde i dem.

Hvis du halverer mængden af gær, så kan du også sagtens sætte dem til at hæve på køl natten over. Så er det blot at tænde ovnen, vælte dem ud på en bradepande, lade dem hæve et kvarters tid og så i en varm ovn.

Jeg kom lidt creme fraiche i som trængte til at blive brugt. Dette er jo en ganske god måde at få bugt med resterne i køleskabet. Du kan også udskifte både de tørrede tranebær og hasselnødderne med andre tørrede frugter og nødder, hvis du har nogle i overskud fra julen. Mix og match som du måtte have lyst til.

Du får 10-12 store boller af sådan en omgang. Lav dem eventuelt lidt mindre og få flere. Disse skulle jo i madpakken.

Hvad skal du bruge?

  • 25g gær
  • 5dl lunken vand
  • 2dl creme fraiche 18%
  • 1,5 teskefuld salt
  • 1 spiseskefuld honning
  • 250g grahamsmel
  • 700g hvedemel
  • 100g tørrede tranebær
  • 100g hasselnødder

Opløs gæren i det lunkne vand. Bland creme fraiche, salt og honning deri. Kom nu først grahamsmel i og suppler op med hvidt mel. Du behøver ikke nødvendigvis lige så meget, eller måske lidt mere. Der er så stor forskel på mel. Men i hvert fald skal dejen være ret fugtig, cirka så fugtig at du ikke tror at du kan håndtere den.Kom tranebær og nødder ved. Ælt rigtigt godt igennem. 5-6 minutter på en røremaskine. Lad dejen stå en times tid eller i hvert fald til den har opnået dobbelt størrelse.

Jeg delte egentlig blot dejen på pladen i mindre stykker og lod den være sådan lidt rustik i det. Lod dem efterhæve en halv times tid. Pensel bollerne med lidt sammenpisket æg. Bag bollerne ved 225 grader til de har taget lidt farve og  lyder hule når du banker dem under bunden.

God weekend derude.
Grahamsboller med tranebær og hasselnødder

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.