Bagværk/ Brød/ Selvgjort er velgjort/ Tilbehør

Grahams Burgerboller.

12. august 2012

Grahams Burgerboller.Vi skulle have ribbensandswich til aftensmad, så det var nødvendigt at begive sig ud i at bage. Det er ikke ofte at jeg gør det. Men med hjælp fra min nye meyerske bagebog, så fik jeg bikset noget frem. Dog ville jeg gerne have dem lidt grovere, så jeg tilsatte også grahamsmel.

Denne portion blev til 6 boller, og to sandwichbrød – som også kunne være blevet til to boller hver. Så der er til 10 boller her

Hvad skal du bruge?

  • 5dl lunken vand.
  • 25g gær
  • 1 knivspids salt
  • 400g grahamsmel,
  • cirka 350g hvedemel.
  • 75g blødt smør.

Grahams Burgerboller.Gæren udblødes i den lunkne vand. Salt og grahamsmel køres i. Cirka halvdelen hvedemelet skal nu i. Det bløde smør bliver nu rørt i. Til sidst kommer der mel i til den ikke kan “suge” mere. Den skal ikke klistre til fingrene. Det skal æltes godt igennem – minimum 5 minutter.

Den skal hvile i en time – lunt og overdækket.

Når der er gået en time og dejen nu vokset til det dobbelte, skal den deles op i mindre portioner. Jeg sørgede for at alle boller vejede mellem 130 og 140 gram. Fordelen når dine boller er lige store, er at de så også skal have lige lang tid i ovnen.

Da de var rullet runde og efterfølgende mast flade, blev de penslet med pisket æg og drysset med hørfrø.

De skal bage cirka 15 minutter i en forvarm ovn på 200 grader. Eller nærmere, til de er færdige. Når du bager brød, så kan du altid tage det ud, vende det om og banke på det. Lyder det hult, så er det færdigt. Der er så stor forskel på ovne og brød. Så det er bedre at sige hvordan det nok burde være.

Grahams Burgerboller.

Grahams Burgerboller.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.