Gode Råd Småkager – Goej Raij. Sønderjysk kaffebord #1

Som tiden går, går det også fremad med den sønderjyske assimilering. Eller ret skal være ret, jeg bor jo i København, men med en sønderjysk (i sjælen) hustru, så er jeg også ved at få nogle af de sønderjyske traditioner og retter ind under huden. De her Gode råd er ingen undtagelse. Jeg kommer jo fra det lidt mere anonyme midtjylland, hvor jeg ikke synes vi er helt så traditionsrige.

Gode råd skal være så tynde at de er næsten gennemsigtige, når du holder dem op mod lyset.
Gode råd skal være næsten gennemsigtige, når de holdes op mod lyset. Så tynde skal de være.
Lad dine gode råd køle af på en rist inden de pakkes. Så sikrer du dig at de holder sig sprøde og dine gode råd holder længere.
Lad de gode råd køle af på en rist inden de pakkes ned.

De her gode råd var nogle af de første “rigtige” sønderjyske småkager, som jeg smagte. Eller det er sådan set ikke rigtigt, for vi har derhjemme altid haft fedtkager, som i bund og grund er en ret enkel småkage lavet på svinefedt. Men de her er i hvert fald de første, som jeg fik lavet af en sønderjyde. Og så har jeg også flere gange lavet den sønderjyske rugbrødslagkage (brødtorte) Det er egentlig et par år siden jeg købte et jern til gode råd. Det er det her. og nu hvor jeg ser på prisen, så tror jeg det er meget godt, at jeg vist ikke oplyste den derhjemme. Men jeg har givet det nogle forsøg, men det har bare ikke rigtigt været de rigtige gode råd, som jeg fik ud af det. De var nemlig lidt for tykke. Jeg har lavet dem flere gange, hvor jeg så har lænet mig op af en opskrift, hvor dejen var temmelig fast. Så jeg tror nemlig ikke, at det er jernet til gode råd, at den er gal med. Nærmere opskriften. Jeg er ret stolt og vil gerne lære at lave alting helt af mig selv, men jeg måtte krybe til korset og bede om svigermors opskrift. Og det var sådan en håndskrevet opskrift, hvor alt var i kopper. Men den opskrift på gode råd var faktisk ret forskellig, fra de andre jeg havde set og fået tilsendt. Det var nemlig en forholdsvis våd dej, hvor der også var kartoffelmel i. Og med det samme kunne man mærke, at det virkede positivt, for så ville det være lettere at få dem helt tynde.

Jeg valgte også at impulindkøbe et nyt jern til gode råd. Denne gang var det dog af den elektriske slags. Og det var mest fordi jeg lige kom forbi det. Det var fra Wilfa og kostede 300kr. Jeg må indrømme, at det altså er noget mere praktisk i forhold til gode råd jernet i støbejern, da det er nemmere at kontrollere varmen på. Hvis jeg får rigtigt travlt, kan det være at jeg bruger begge to. Det elektriske er vist også et par centimeter bredere.

Pak dine gode råd lufttæt, så er du sikker på at de ikke bliver bløde og holder sig længere
Pak dine gode råd lufttæt, så er du sikker på at de ikke bliver bløde og holder sig længere

Når du har bagt dine gode råd, skal de køle helt af på en rist. Lige når du tager dem af jernet, vil de være bløde. Så du kan både folde dem til kræmmerhuse eller lægge dem over en kop/glas/skål, så du får en lille vaffelskål. Du skal ikke pakke dem ned før de er helt kølet af, da du så ellers risikerer kondens, som kan gøre dem bløde og få dem til at mugne. De skal af samme grund pakkes lufttæt, når de er kølet af.

Der er jo lidt med tilsmagningen, som jeg har kunnet se i min research. Altså jeg gik med svigermors version med vaniljesukker. Det kunne jo også sagtens have været rigtige vaniljekorn, hvis man har en ekstra stang på lager. Men derudover har jeg set gode råd opskrifter, hvor de har tilsmagt de gode råd med kanel, kardemomme eller revet citronskal. Det skal jeg ikke gøre mig til herre over, hvad du gør.

Lad de gode råd køle helt af inden de pakkes ned. Alternativ kan du også folde dine gode råd til kræmmerhuse, lige når de kommer af jernet.
Gode råd skal opbevarer lufttæt, da de ellers vil blive bløde.

Failsafe gode råd småkager

Thomas
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 10 min
Antal 20 stk (cirka)

Equipment

  • Gode råd jern. Enten elektrisk eller til blus.

Ingredienser
  

  • 200 g sukker
  • 175 g kartoffelmel
  • 120 g mel (helst uden formeget protein)
  • 2 tsk vaniljesukker (eller en vaniljestang)
  • 2,5 dl kogende vand
  • 1 stk æg
  • 200 g smeltet smør (let brunet)

Sådan gør du
 

  • Rør sukker, mel, kartoffelmel og vaniljesukker.
  • Tilsæt de våde varer. Først smør, så vand og æg. Rør det godt sammen til dejen er ensartet.
  • Lad den hvile 10 minutter før du begynder at stege dine gode råde.
  • Kom cirka en spiseskefuld på det varme jern. Luk til. Efter et minut til halvandet er de gyldne (afhænger lidt af varmen). Men de skal have taget let farve.
  • Kom over på en rist og lad de gode råd køle helt af. Når de er sprøde, stabler jeg dem, lidt forskudt, så de kan køle helt af.
  • Pak småkagerne, når de er helt afkølede. Lufttæt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close