Forret/ Ost/ Selvgjort er velgjort/ Weekendmad

Forret med Mozzarella, Parmaskinke og Figen

21. september 2013

Igår talte jeg med min søster, hun spurgte ind til en opskrift på en forret, som var lidt italiensk. Hmmm, hvad kan man finde på. Eller, det var faktisk ikke problemet. Der kom faktisk hurtigt et par stykker, men selvfølgeligt skulle hun vælge den der ikke var på bloggen. Her kommer den så.

Jeg elsker kombinationen af Mozzarella, skinke og figen – Og nu er det jo lige præcist tiden, hvor fignerne er allerbedst. Jeg har køleskabet fuld af figner, så regner måske også der kommer en marmelade og en kage med figner snart.

Egentlig foreslog jeg, at man tog en god gang balsamico og kogte ind sammen med noget honning eller sukker, men da jeg var ude og handle, fandt jeg disse små balsamico kugler (i Irma). De kostede en halv bondegård, men de var tilpas interessant til at jeg måtte købe dem. Udover synet, så pirrer de nu ikke meget, som en god glace ikke også kan.

Det tager ikke mange minutter at lave og anrette sådan en. Det er reelt bare indpakningen og stegning som tager tid. Og ja ja, så også hvis man lige skal tage billeder af det hele.

Hvad skal du bruge (til 4 personer)

  • 4 stykker mozzarella
  • 8 skiver parmaskinke (eller serano eller lignende)
  • 4 skiver daggammelt brød – I tynde skiver – Kan også erstattes af salat – hvis man er til sådan noget.
  • 4 friske figner
  • Basilikumblade (kan også erstattes af salvie eller frisk oregano)
  • Balsamico perler (hvis man kan finde dem og ikke bare indkoger en et par dl balsamico sammen med sukker)
  • Lidt olivenolie, salt og peber på toppen.

Læg to skiver parmaskine tæt. Placer en halv klump mozzarella med krydderurter over og under.

Steg dem i (en lille bitte smule) olie på panden. Et par minutter på hver side er nok. Steg samtidigt (eller rist) brødet på panden). Nu er du mere end halvt færdigt. Anret.

Forret med Mozzarella, Parmaskinke og Figen

 

Forret med Mozzarella, Parmaskinke og Figen

 

Forret med Mozzarella, Parmaskinke og Figen

 

PS. Hvis du er lidt frisk, så kan den “indstegte” mozzarella også sagtens gå til et morgenbrunchbord.

 

Forret med Mozzarella, Parmaskinke og Figen

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Sofie
    25. september 2013 at 7:50

    Dejligt og simpelt. Sådan er de bedste forretter tit – det ser dejligt ud 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.