Bagværk/ Brød/ Selvgjort er velgjort/ Ting til kaffen

Fødselsdagsboller med rosiner

18. januar 2017

Når man har fødselsdag, ik’os, så skal man ikke have fuldkorn og surdej. Man skal have bløde, hvide boller, som kræver et ordentlig lag smør. Og jeg vil måske også mene, at det skal være chokoladestykker i frem for rosiner. Men her er der åbent for personlige fortolkninger. Man kan også helt undlade. Og yngstemanden havde fødselsdag idag. Den første af slagsen. Så der skulle medbringes både ostehaps, figenstænger og boller i vuggeren. Det er en af dem med nul-sukker, så det er jo lidt svært at få sneget en kage eller chokolade i bollerne ind. Og rygtet forlød, at de faktisk også var glade for bollerne.

Det her år er gået så sindssygt stærkt. Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvor det er blevet af. Man lærer lidt at prioritere. Jeg har fx en rigtig lang liste af indlæg med opskrifter, som jeg gerne vil skrive, men det er bare som om at tiden forsvinder imellem fingrene på en. Den kommer jo nok en gang. Men i den her uge er der indtil videre mest brugt tid på at forberede kronprinsens fødselsdag. Og det var her at disse boller blev til.

Bollerne kan måske godt se en smule fuldkornsagtige ud, men bare roligt, det er slet ikke tilfældet. Det er melet, som gør det. Endnu en gang har jeg brugt skærtoft mølles mel. (Og nej, det er ikke sponseret). De kværner melet helt, så der kommer lidt ekstra med af det gode. Blandt andet kimen, så indeholder olier, som gør at dit brød dufter og smager så meget bedre. Det er ikke et krav at bruge deres mel. Men det gør noget godt for dine boller. Opskriften passer til et kilo mel. Hvilket så også giver en del boller. Faktisk cirka 30. Hvilket passer med at kunne dække vores vuggestue og så også fødselsdagskaffen med mormoren. Du kan sagtens halvere opskriften, men jeg vil anbefale at du laver det hele og smider nogle i fryseren i stedet. Det er sådan en dejlig overraskelse at kunne hive dem her op og varme.

Og rosiner, chokolade eller slet ingenting? Det er helt op til dig.

foedselsdagsboller-med-rosiner-2foedselsdagsboller-med-rosiner-3foedselsdagsboller-med-rosiner-4foedselsdagsboller-med-rosiner-6

Fødselsdagsboller med rosiner

Forb. tid: 1 time 30 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Servings: 30 boller
Author: Thomas

Ingredients

  • 5 dl mælk
  • 200 g smør
  • 30 g gær
  • 3 æg + 1 til pensling
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 1 kg hvedemel Her skærtoft mølles hvedemel + en smule til bordet
  • 150 g rosiner

Instructions

  • Smørret smeltes i en kasserolle. Mælken kommes i for at køle smørret.
  • Mælk, smør, gær, æg, salt og sukker kommes i en røreskål og arbejdes sammen.
  • Tilsæt melet lidt af gangen. Dejen skal være fugtig og må godt klistre lidt til fingrene.
  • Ælt i cirka 10 minutter til den er glat og en smule elastisk. Ælt til sidst rosinerne i dejen.
  • Lad dejen hæve på køkkenbordet til den har dobbelt størrelse. Cirka en time.
  • Kom dejen ud på et melet bord. Dej dejen i 4 lige store stykker og del så hver af disse i mellem 7 og 8 mindre boller.
  • Tril bollerne runde og sæt på en plade. Lad dem efterhæve en time dækket til.
  • Pensel med sammenpisket æg lige før de skal i ovnen.
  • Bag cirka 12-13 minutter i en ovn på 200 grader - Eller til de har taget farve og lyder hule når du banker på dem.
  • Prøv at vente med at gå om bord i bollerne til de er kølet en smule.
Prøvet denne opskrift?Mention @Madetmere eller tag #madetmere!

foedselsdagsboller-med-rosiner-5

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Janne Jacobsen
    20. januar 2017 at 10:03

    Stort tillykke med sønnen.
    Morsomt at jeg lige bumper ind i dette indlæg i dag, for i aftes havde jeg besøg af eksmandens datter med hendes lille familie. Vi talte netop om hvor tiden bare løber.
    Derfor – og det kan ikke siges for tit – nyd din søn, du har ham kun til låns – og opskrifterne, de løber ingen steder.
    Ønsker jer en god fødselsdag.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.