Grøntsager/ Selvgjort er velgjort/ Snacks/ Weekendmad

Crostini med kantareller og coppa

10. august 2014

Crostini skulle efter sigende betyde et lille stykke ristet brød på italiensk. Jeg taler ikke italiensk, så tør ikke sige om det holder vand. I hvert fald ved jeg at dette lille stykke ristede brød åbner op for en masse muligheder. De kommer i alverdens afskygninger og er en rimelig lækker måde at få brugt noget daggammelt brød. Om det er sådan helt enkelt med bare en smule olie og lidt tomat eller det er sådan det mere avancerede, det kan næsten gøre lige meget.

Mine små snack forrets crostini endte med at blive lidt en sammenkogt ting af nogle af de ting jeg havde i køleskabet. Jeg havde en lille rest coppa efter at have spist den anden halvdel sammen med en burrata. Lidt kantareller som jeg var bange for skulle tørre ud. Lidt piskefløde fra… Det kan jeg ikke huske. Kan du ikke opdrive coppa, som er et skinkelignende produkt, blot lavet af nakken i stedet, så brug skinke eller undlad det helt. De fede kantareller kan også godt stå alene. Eller rist kantarellerne sammen med lidt bacon. Kantarellerne er jo i sæson lige nu, men er det udenfor sæson eller har du dem ikke lige ved hånden, så brug de svampe du har. Det går helt sikkert også.

Hvad skal du bruge?

  • 8-10 skiver daggammel flute, ristet.
  • 150g kantareller (plus minus)
  • 5 (gerne 8) skiver coppa eller skinke
  • 1 dl tør hvidvin
  • 1 dl fløde
  • 0,5 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 kviste rosmarin
  • salt og peber

Crostini med kantareller og coppa

Skår løg og hvidløg i små tern. Giv det en hurtig tur på panden sammen med lidt olie. Kom de rengjorte kantareller ved og steg et par minutter. Herefter hvidvinen. Lad den koge næsten ind. Slutteligt fløde, timian, salt og peber. Kog ind til det er tyknet et smule. Husk at smage til – Eventuelt med lidt citronsaft hvis du har været for gavmild med salten.

Anret de ristede stykker brød med lidt coppa i bunden og de creme kantareller på toppen.Crostini med kantareller og coppaCrostini med kantareller og coppaCrostini med kantareller og coppa

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.