Grease/ Gris/ Selvgjort er velgjort/ Snacks/ Weekendmad

Croquetas med sortfodsskinke og porto bello svampe.

22. oktober 2012

I lørdags havde min gode kammerat Casper fødselsdag. Som en del af hans fødselsdagsgave lovede jeg at lave mad til hans festlige kalas. Han havde bestilt spanske tapas. Rigtige autentiske tapas – Ikke noget som måtte forveksles med det cafeerne en gang i mellem drister sig til at kalde tapas.

En af mine favoritter er croquetas, så det skulle selvfølgeligt på bordet. Jeg valgte at lave en variation med skinke og svampe. Jeg var i torvehallerne for handle lidt ind. Her fandt jeg nogle afskårne stykker sortfodsskinke til en rigtig fordelagtig pris. Når det alligevel skulle skæres i småstykker, så er der ingen der kan smage forskel på om skinken kom i firkanter eller skiver. 25kroner pr. 100g – Det er godkendt.

Croquetas med sortfodsskinke og porto bello svampe.

De større fedtstykker blev skåret fra og brugt til min simreret, som også kommer på bloggen senere.

Croquetas kan varieres ud i det uendelige. Men det er meget typisk enten at bruge torsk, kylling eller skinke. Jeg beregnede cirka 2stk pr mand, da vi skulle have virkeligt mange retter.

Hvad skal du bruge? 22-26 stk.

  • 100g smør
  • 150g mel
  • 1,5 dl mælk
  • 2 dl hønsefond
  • 1 lille rødløg
  • 150g porto bello svampe
  • 200g sortfodsskinke.
  • Timian, salt, peber, revet muskatnød.
  • Groft rasp og æg til panering. Olie til fritering.

Man skal starte i god tid, da selve dejen, som reelt set blot er en tyk opbagt bechamelsauce, skal stå og sætte sig.

Croquetas med sortfodsskinke og porto bello svampe.

Smelt smørret i en pande. Sauter de fintsnittede løg heri, efter et par minutter vender du svampene i. De skal steges møre. Herefter vender du melet i. Det skal bage lidt ind før du stille og roligt tilsætter først mælk og så fond. I med skinken og smag til. Det skal være en forholdsvist tyk sovs. Hæld den over i en form og køl det af. Ja, jeg ved at det ikke ser afsindigt lækkert ud, men paneringen hjælper på det.

Croquetas med sortfodsskinke og porto bello svampe.

Rul dem i små kugler, vend dem først pisket æg og så en rigtig grov rasp.

Croquetas med sortfodsskinke og porto bello svampe.

Croquetas med sortfodsskinke og porto bello svampe.

Ja, det sviner jo en lille smule med panering. Jeg valgte at friturestege dem ved rigtig høj varme i kort tid, da de senere skulle opvarmes igen i ovnen. Det virkede rigtig godt. Jeg tror hvis de skal serveres med det samme, så er det en god idé at stege ved lidt lavere temperatur i længere tid.

Til fik vi en lille aioli med lidt røget paprika og basilikum. Den var egentlig tiltænkt nogle rejer i hvidløg, men virkede også rigtigt god her.

Croquetas med sortfodsskinke og porto bello svampe.

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Anders Damm Gastromand
    22. oktober 2012 at 23:13

    Hold da kæft det ser godt ud! Insta-bookmark:)

  • Reply
    Martin Villumsen
    23. oktober 2012 at 1:35

    Det ser bare godt ud – lækkert! Jeg har drømt om croquetas lige siden jeg så Brødrene Price lave dem for første gang, og jeg har stadig ikke fået gjort noget ved det. Nu må jeg sgu snart ta’ mig sammen!

    • Reply
      Thomas
      23. oktober 2012 at 18:54

      Det er faktisk også noget nemmere end man lige regner med. Jeg har også set folk som brugte sprøjte poser til at lave dem, men jeg tror mine stykker skinke var for store til at den ville kunne klare det.

      Og tak 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.